Grisefolk tager hensyn til klimaet
August 2023:
Reportage i fagmagsinet HYO fra Søren Jensens svineejendom tæt ved Broager i Sønderjylland. Han udsluser gyllen hyppigt af hensyn til klimaet og lever dermed op til nye regler til gavn for klimaet.
Af Karsten Himmelstrup
Hyppig udslusning af gylle i griseproduktionen er blevet et af de gode svar, når landbruget skal begrænse klimabelastningen.
Faktisk er der så mange fordele, at Miljøministeriet har fastsat krav om hyppig udslusning gældende fra 1. maj i år.
Effekten beregnes til en reduktion på 5,7 kg. CO2 pr. slagtesvin, og for en gennemsnitlig producent med 10.000 slagtesvin om året vil hyppig udslusning således betyde en nettoreduktion på 57 ton CO2 årligt.
Der er tale om en god løsning med god effekt også i kraft af, at hyppigt udsluset gylle er en bedre husdyrgødning i kraft af et mindre svind i næringsstoffer og er efterspurgt af biogasanlæggene, som ønsker at afhente så frisk gylle som muligt.
At det er stort set gratis og blot kræver management og gode rutiner i dagligdagen, er et plus, som de fleste tager til sig.
Gør det rutinemæssigt
Mange svineproducenter bruger metoden, og en af dem er Søren Jensen, Broager, som nu sammen med medarbejderne trækker i propperne en gang om ugen og generelt har det helt fint med at leve op til kravene.
”Vi har i halvandet år leveret en del af gyllen til Nature Energys anlæg i Glansager ved Sønderborg, og da de gerne vil have frisk gylle, har det længe været rutine hos os at udsluse den en gang om ugen. Så det er ikke noget problem for os at leve op til kravene,” siger Søren Jensen.
”Vi får hentet tre til fem læs gylle hver onsdag, og det fungerer fint med at sørge for udslusningen inden da. Tidligere skete det når kummerne var ved at være fulde eller i forbindelse med vask af stalden. Nu har vi en anden rutine,” siger Søren Jensen, som har produktion af smågrise og slagtesvin på tre ejendomme – heraf den ene lejet.
”Vi er godt tilfredse med at være tilknyttet biogasanlægget. Vi får den afgassede gylle retur og leveret i tanke, hvor den skal spredes. Vi har flere beholdere stående efter opkøb af ejendomme og leje af kapacitet. Til gengæld har jeg ikke rigtig føling med, hvad det er vi leverer og hvad vi får retur. Nogle mener, at biogasanlæg har udfordringer med at leve op til kravene om indhold af næringsstoffer,” siger Søren Jensen.
Kan give udfordringer
Niels Hegelund er svinekonsulent i Velas og en del af rådgivningsvirksomhedens klimateam. Han laver en del klimaberegninger for landmænd, og i disse beregninger er hyppig udslusning en af de lette frugter at høste, når det gælder om at begrænse udledningen.
”Der kan være nogle praktiske udfordringer afhængig af gyllekanalernes udformning. Det er ikke alle steder, det kan lade sig gøre, og hvis det kun er den tynde del af gyllen, der løber ud, får man en ophobning. Derfor er der i de nye krav en bestemmelse om, at der er en mulighed for at få dispensation, som nok ikke er så let at få, men kan blive nødvendig,” siger Niels Hegelund.
”Nu må vi se i den kommende tid, når landmændene for alvor tager fat i den nye lovgivning,” tilføjer han.
I Broager har Søren Jensen endnu ikke haft problemer med ophobning af den tunge del af gyllen i kanalerne:
Men jeg er opmærksom på, at der kan opstå lommer af bundfald i hjørnerne. Hvis en kumme er fuld, er der mere flow i gyllen. Men idet vi vasker staldene regelmæssigt, kommer der ofte noget tyndt med, som kan skylle ud. Jeg regner ikke med det giver problemer,” siger Søren Jensen.
Produktion af metan
Ved hyppig udslusning begrænses gyllens opholdstid i stalden, idet den flyttes til et lager udendørs. Her er temperaturen lavere, og med fast overdækning reduceres udledningen fra gyllen reduceres.
I en slagtesvinestald lukker nogle man typisk gyllen ud af gyllekanalen, når svinesektionen er tom, eller kanalen simpelthen er ved at være fuld. I beholderen i stalden bliver gyllen lun, og dermed kommer der for alvor gang i produktionen af metan. Ved at lukke gyllen ud af stalden hyppigere vil den blive afkølet - især i de kølige måneder - og det lægger en dæmper på de metanproducerende bakterier i gyllen.
Flere andre håndtag
”Der er andre håndtag at tage fat i, når det gælder om at nedbringe klimabelastningen,” fortæller Niels Hegelund.
Han nævner at det at levere til et biogasanlæg i sig selv mindsker klimabelastningen.
”Der er ikke så megen metan tilbage i den afgassede gylle og dermed mindre udledning. Men det er jo ikke alle, der har mulighed for at levere til et biogasanlæg på grund af afstanden, selv om interessen for at bygge disse anlæg rundt omkring i landet er stor. Sammen med hyppig udslusning kan der hentes godt 17 kg CO2 pr. slagtesvin ved at levere til et biogasanlæg.”
”Men også øget fodereffektivitet giver en positiv klimaeffekt, og det giver jo samtidig en økonomisk gevinst. Så der er fokus på flere elementer,” siger Niels Hegelund.
Flere kigger på muligheden for at forsure gyllen for at reducere fordampningen i stalden. Det går ud på, at man får sænket PH-værdien i gyllen og dermed også bremset de metanproducerende bakterier. Desuden giver overdækning af gylletanken også en effekt.
Vi er en del af den grønne omstilling
Søren Jensen mener, at landbruget er nødt til at indrette sig.
”Jeg er ikke ekspert og kan ikke sige, om der sker en stor fordampning af ammoniak fra gylle i stalden, men vi er nødt til at stole på videnskaben, indtil det modsatte er bevist,” siger Søren Jensen.
”Om vi kan lide det eller ej kommer vi i landbruget til at blive en del af den grønne omstilling. Vi kommer til at rette os ind i forhold til samfundstrenden, og vi kan ikke undvære venner i det øvrige samfund. Det er essentielt for landbruget, selv om jeg mener, at vi ikke er så upopulære, som mange landmænd bilder sig ind, siger Jens og tilføjer:
”Det nytter altså ikke at kæmpe imod samfundsinteresser, og hvis der er krav, som er til at håndtere i dagligdagen, skal vi selvfølgelig leve op til dem,” siger Søren Jensen.
Vi kan sagtens nedbringe udledningen ved at lukke husdyrproduktionen på samme måde, som vi kan bede Mærsk om at forlade landet. Men vi skal producere fødevarer, for det er vi gode til. Vi har den erfaring og den viden, der er nødvendig,” siger Søren Jensen.
Nogle år med turbulens
Han og familien overtog ejendommen i fri handel i 2003. dengang omfattede den 150 søer og 100 hektar jord.
Siden er der blevet udvidet via opkøb, så familien i dag driver to ejendomme, har 350 hektar egen jord og yderligere 80 hektar forpagtet. Det betyder, at han er selvforsynende med foder.
Søren Jensen har været igennem nogle år med turbulens. Byggeri af en ny slagtesvinestald blev til hans store skuffelse og frustration indklaget til Naturklagenævnet, da alle afstandskrav var mere end overholdt, og en afgørelse herfra kan måske være klar om et år. Han undrer sig over, at det skal tage 2-3 år at nå frem til en afgørelse – det kan betyde, at stalden slet ikke bliver bygget, da forudsætningerne har ændret sig i mellemtiden.
Leveringsaftale blev opsagt
Dertil kommer, at der sidste år blev konstateret PRRS i besætningen. Den faste aftager af smågrisene gennem 11 år sagde aftalen op med virkning fra årsskiftet, og Søren Jensen valgte at reducere so-antallet og lave en del-sanering, fordi priserne var lave. I dag sælger han smågrisene til Tyskland, og det viste sig ret pludseligt i januar ikke at være noget problem. Desuden feder han nogle af grisene i en i en lejet stald, mens besætningen igen er på vej op i størrelse.
”Priserne hopper op og ned og det er svært at forudsige, hvad der sker. Vi havde budgetteret med 700 søer og lave 11.000 smågrise til salg og 11.000 til opfedning, men alle forudsætninger har ændret sig,” siger Søren Jensen.
Fakta
Søren Jensen, 50 år
Gift med Janne - de har tre børn
Arbejdede som ung med landbrug i USA
Købte ejendom i 2003
Har siden udvidet produktionen
Har 3,5 ansatte
Leverer gylle til Nature Energy
Er selvforsynet med foder
I bestyrelsen for Broager Sparekasse og Gråsten Landbrugsskole
Fakta
Miljøministeriets krav til producenterne er tydelige.
Reglerne siger, at der må maksimalt stå 10 cm gylle tilbage i gyllekummerne, og det vil i udgangspunktet sige udslusning én gang i ugen – for de fleste.
Det gælder også for alle nye staldafsnit til svin, der etableres på baggrund af en ansøgning om miljøgodkendelse indsendt efter den 1. maj 2023, men der kan være undtagelser.
Samtidig er der kommet krav om logbog, som den ansvarlige for bedriften skal opbevare i fem år og kunne fremvise ved kontrol.