Kommunikation - journalistik

Ikke sjovt at ha' en bjørn på 300 kg i kælderen

April 2024 Villads.

Historien nåede frem selv til de danske aviser: De store sorte bjørne, der lever i US-delstaten North Carolina, er begyndt at finde sig til rette i kældrene i de lokales huse.

Når du tænker på bjørne, tænker du nok som jeg gør, at de sover vinterhi i en hule.

Men nu er der mangel på huler, som bliver bygget af sne. Desværre er der flere steder i North Carolina, hvor der ikke kommer sne om vinteren på grund af klimaforandringer. Dette fører til, at bjørnene må finde andre steder at sove som for eksempel i kældre, udehuse, garager og skure.

 Så selvom at de godt kan se søde ud på billeder, så er det ikke altid sjovt at have en 300 kg bjørn sovende i din kælder.    

 

Bjørnene kan være venlige. I 2019 var det ifølge den treårige dreng Casey Hathaway fra North Carolina en venlig bjørn, der passede på ham, da han var overladt til sig selv i en kold skov med temperaturer tæt på minusgrader i to dage.

Redningsarbejdere fandt den grædende dreng i nogle tornebuske. Kold og våd men i god behold. Staten North Carolinas skove huser adskillelige sorte bjørne, og sheriff Chip Hughes sagde efter redningen til NEWS CHANNEL 12, at den lille dreng 'sagde, at han havde en ven i skoven, der var en bjørn, der var sammen med ham'.

Sorte bjørne er de eneste bjørne, der findes i det østlige USA, og i North Carolina lever de i bjergene eller ved kysten, og undgår generelt Piemonte-regionen.

Sorte bjørne er den mindste af de tre bjørnearter i USA, med voksne hanner, der i gennemsnit vejer omkring 400-500 pund.

North Carolina har verdensrekorden for den største sorte bjørn fanget i naturen, en han på 880 pund fra Craven County, ifølge kommissionen.

 


Anders And fylder 75 år  

 

Marts 2024 - Villads

Tegneseriebladet Anders And & Co blev første gang udgivet i Danmark 1. marts 1949. Det er 75 år siden og bør markeres.

Figuren Anders And blev i 1930’ernes USA skabt til tegnefilm. Den blev skabt i Burbank, Californien til en birolle i tegnefilmen ”The Wise Little Hen” i 1934. Men Anders And blev den figur, der optræder i flest Disney-film.

Jeg har læst Anders And lige siden at jeg var helt lille, og selvom at jeg ikke forstod meget af det, der blev sagt, så grinede jeg altid, når fedtmule lavede noget klodset. Fedtmule er min yndlingsperson i Anders And, fordi han altid laver noget skægt.

Jeg har en rimelig stor bunke Anders And blade liggende. Der er mange gamle Anders And blade, men også nogen nye.

Dem fik jeg af min mormor og af min mor, som også har læst Anders And, da de var børn. Anders And vil altid have et helt specielt sted i mit hjerte.

 

Der er skrevet flere artikler om Anders And i anledning af jubilæet. Lige siden 1934 har Anders And været barnlig, sur, drillesyg og ganske hyggelig og optræder som opdrager af de tre påfaldende ens nevøer, Rip, Rap og Rup. De kom ind i billedet i 1937, da deres far var å hospitalet, og de blev hængende, og familien bor i dag på Paradisæblevej 111 i Andeby.

Siden 1949 er der udgivet et godt stykke på den anden side af 3000 udgaver af Anders And & Co. Plus bunkevis af jumbobøger, ekstrahæfter og de indbundne luksusudgivelser, som fulgte, efterhånden som tegneserieanden blev kulturarv og samlerobjekt.

 



Protester mod små flag-ændringer

Flagfoto: Wikipedia

 

Marts 2024 - Villads

Kirgisistan fik et nyt flag i december sidste år, men der er kun tale om små og ubetydelige ændringer. Alligevel har det ført til protester i befolkningen, da der er tale om et nationalsymbol med stor betydning.

Ændringen ses som et led i, at præsident Sadyr Zjaparovs og hans autoritære styre vil befæste sin magt og skrive sig ind i historien.

Regeringen mener, at det nye design repræsenterer befolkningen bedre.

I november blev der gennemført en afstemning om ændring af flaget. 8 svarede nej, men hele 66 sagde ja til at skifte det, og den 20 december samme år blev det godkendt af regeringen. Det gamle flag var blevet adopteret af den centralasiatiske nation i 1992 efter den fik selvstyre og gik fri af Sovjetunionen.

Flaget viser en gul sol, hvor der i midten er en traditionel kurdisk jurte, hvilket kun få mennesker i Kirgisistan stadig bor i. Regeringen syntes dog, at solen lignede en solsikke for meget, og derfor ændrede de flaget.

Men mange i landet blev sure over ændringen, og det førte til protester i gaderne bl.a. i hovedstaden og andre byer i landet.

 

Radio Free Europe har skrevet om ændringen. Læs her.

 


Er det verdens største dyr, som er fundet på strand i Somerset, England ?

April 2024 Villads

Når man tænker på verdens største dyr, ville man nok tænke på en blåhval, som kan blive op til 33,5 meter lang.

Men her for nyligt har en 11-årig pige ved navn Ruby fundet et 202 millioner år gammelt fossil, en knogle fra et forhistorisk dyr/plante, som har potentiale til at konkurrere med den mægtige blå hval.

Dette forhistoriske dyr hed icthyosaur ( hvilket betyder kæmpe fiske reptile ) og var et marine krybdyr, som levede af fisk, blæksprutter og andre havskaldyr.

Det siges at  icthyosaur kunne blive over 25 meter lang. Det er stort set lige så langt som to busser.

Ruby og hendes far var som sædvanlig ude at kikke efter fossiler ved Blue Anchor Beach i Somerset i det sydøstlige England, da de fandt en massivt kæbeknogle fra en icthyosaur. Knoglen var to meter lang. Det menes at stamme fra det største eksemplar af en icthyosaur, som nogensinde er fundet.

Foto: Avisen The Guardians omtale af fundet på Blue Anchor Beach.