Pressemeddelelsen - bliv set af medierne
Pressemeddelelsen er et af kommunikatørens redskaber i værktøjskassen, og arbejder du eller har du arbejdet på en nyhedsredaktion, har du sikkert modtaget adskillige af dem.
Nogle bedre end andre.
Som kommunikatør har nok også oplevet, at det kan være svært at komme igennem redaktionernes nåleøje.
Mange vil gerne have opmærksomhed, og den er dyrebar – selv i nogle få sekunder.
Om at komme i medierne
Avisartikler, radio og TV. På et eller andet tidspunkt skal lederen af enhver virksomhed eller organisation tage stilling til begrebet ”at komme i medierne”. Nogle elsker det, andre ser det som en hård pligt i forbindelse med deres arbejde.
Det handler om med et journalistisk udtryk at få den gode historie frem på mediescenen. Det handler også om at få serveret alle aspekter af den dårlige historie, så den bliver mere nuanceret. Og så handler det om at komme nogenlunde igennem at præsentere eller kommentere den helt dårlige historie, som der ikke kan rettes op på.
Det handler om forståelse for pressens arbejde, og det handler om at have de værktøjer, som kan dirke den gode historie op og få den ud i mediehavet - spalterne og i radio, TV og på de sociale medier. For lige pludselig går det hurtigt.
Derfor: Hjælp til. Find ud af, hvad journalisten har brug for, og hjælp med at skaffe informationerne.
I tvivl? Ring!
Syv gode råd på pressemødet
Pressemøder er helt sikkert kommet for at blive. Men det er ikke altid lige let at få noget brugbart med hjem, forklarer journalist Kurt Strand.
Uanset tidshorisonterne stiller det klassiske pressemøde store krav til dem, der får mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Mulighederne for at lave målrettet og skudsikker research er i reglen begrænsede. Ofte er der kun mulighed for at stille et enkelt, to eller måske tre spørgsmål.
Dermed spiller spørgsmålenes kvalitet en helt afgørende rolle for resultatet. Stor betydning har også evnen til at lytte, følge op og gentage ubesvarede spørgsmål, skriver Kurt Strand.
Ti gode råd om pressemeddelelsen
Marts 2021: Pressemeddelelsen er ofte ansigtet udadtil. Det handler om at fortælle den gode historie og sætte den i perspektiv. Det handler om nyhedsværdi.
Få ti gode råd om, hvordan man forholder sig hvor i forhold til pressemeddelelsen - det sidste råd er måske det bedste...
Pressemedarbejderen - i lyst og nød
Pressemedarbejderen i en organisation eller en virksomhed har mange muligheder og greb i værktøjskassen.
Men først og fremmest handler det om opbakning fra organisationen.
Uden den går det ikke.
Her kommer flere råd om pressemeddelelsen
Sådan skriver du en pressemeddelelse, når du har en god historie. Er du fortsat i tvivl følg rådet allernederst i teksten - der er mange muligheder.
Quiet firing er voksenmobberi
Der bliver skrevet meget om Quiet quitting.
Quiet quitting er et oprør mod en måde at arbejde på og handler om, at medarbejdere gør det, de bliver betalt for og ikke mere og som viser, at arbejdstager har mere magt end tidligere.
Det kan også handle om at sige op og forlade virksomheden. Sige nej til arbejdet.
Men samtidig er der også opstået et nyt fænomen: Quiet firing, hvor chefen har føretrøjen på, fremgår det af et indlæg på KForum.
De to begreber er to sider af samme sag og situation. Nu er det bare arbejdsgiveren, som skyder først - helt diskret, uden blod på hænderne
Det består helt enkelt i at tvinge medarbejdere, du som leder gerne vil af med, til selv at sige op – så de forlader virksomheden uden masser af tårer, ståhej og dyre fratrædelsesordninger. Ved at overse dem, omstrukturere dem over i et storrumskontor med vindue til gården, lade dem blive på den samme løn (og dermed falde i løn), ikke tage dem med på vigtige projekter og helt ublu undgå karriereudviklende samtaler med dem. Altså ignorere dem.
Det vækker genkendelse hos mange. LinkedIn har lavet en undersøgelse, hvor 48 procent tilkendegiver, at de har været vidne til quiet firing.
Under alle omstændigheder ville arbejdspladsen være et bedre sted, hvis ledere tog ansvaret på sig og fandt modet frem til at konfrontere medarbejderne med de mangler, der har puttet dem i kategorien for quiet firing. Og hvis medarbejdere, der helt og aldeles har mistet motivationen og arbejdsglæden, handlede på det i stedet for at blive hængende og dræne arbejdspladsen for energi (og penge).
Rådene fra skribenten i KForum er følgende:
1) Konfrontér din nærmeste leder med dine betragtninger af situationen, så du én gang for alle får afklaret, om din fornemmelse har hold i virkeligheden.
2) Gør dig klart, hvad du selv betegner som ”godt arbejde”. Hvad måler du din egen indsats på? Har du forventningsafstemt din indsats med din leder – og er I enige om, hvad der står i din jobbeskrivelse?
3) Bed om jævnlig feedback på din opgaveløsning.
Er du leder og arbejdsgiver kan du passende spørge dig selv, om du har en medarbejder eller to i afdelingen, som falder i omtalte kategori?
Allervigtigst: Hvis du gerne vil af med en medarbejder, så handl på det. Quiet firing er en tarvelig tendens. Det er led voksenmobberi, fremgår det af artiklen.