Kommunikation - journalistik

Sæt fut i bestyrelsen

Efter årtier i bestyrelser – både som observatør og som bestyrelsesmedlem – har der rodfæstet sig nogle spilleregler, som er værd at gå efter. Tænk på, hvor meget tid der spildes i bestyrelser, hvor der mangler retning, og hvor kun halvdelen er i arbejde.

Derfor kan der være god grund til at arbejde med forenings- og bestyrelsesudvikling.

God struktur og planlægning er afgørende, og det sociale og den menneskelige kontakt må ikke undervurderes.

Det gælder om at holde styr på det formelle – på basis. Derfor er sekretæren en af bestyrelsens vigtigste medlemmer.

Det handler om vedtægter og om generalforsamlingen. Det handler om referatet, godkendelsen af referatet, mødedagsordenen og om beslutningers lovlighed. Bliver der truffet en beslutning, eller er punktet kun til orientering?

Det handler også om uddelegering af opgaver samt ikke mindst opfølgning – er de ført ud i livet? Er arbejdsgrupper i arbejde? Laver de et godt oplæg til næste møde?

Planlægning af årets gang er aldeles vigtigt. Lige pludselig indhentes bestyrelsen af tidens gang, og fx generalforsamlingen nærmer sig, uden at der er taget aktion.

Ved at der er styr på det formelle, er der tid til mere strategisk og langsigtet arbejde – og ikke mindst den meget vigtige kommunikation bagud til medlemmerne.

Hvem skal agere på henvendelse udefra? Hvad hvis foreninger ender i en shitstorm, eller der opstår en debat med mage kritiske indlæg om nogle af de arbejdsområder, som angår foreningen.

Med formalia, årshjulet og diverse beredskabsplaner på plads, kan bestyrelsen nu begynde at tænke mere langsigtet og arbejde med deres rolle som bestyrelse. Det gælder både deres rolle som leder af vandværket, men også de forskellige roller, der er i bestyrelsen, hvor formandsrolle selvfølgelig er helt afgørende.

Fungerer bestyrelsen? Er alle i arbejdstøjet. Fremlægger kassereren et godt materiale om den økonomiske situation i foreningen på hvert bestyrelsesmøde?

Er der gang i web-siden og bliver der informeret ud til medlemmerne. Får medlemmer svar, når de henvender sig, og er der tilfredshed med bestyrelsens arbejde?

 Den gode bestyrelse skaber værdi, tager ansvar og påtager sig en lederopgave.

Brug for en oplæg? Tag kontakt.

Syv gode råd til et pressemøde

Pressemøder er helt sikkert kommet for at blive. Men det er ikke altid lige let at få noget brugbart med hjem, forklarer journalist Kurt Strand.

Nogle gange er det med ultrakort varsel. Andre gange er det indkaldt et par timer forinden. Og af og til har det stået i kalenderen i ugevis, skriver journalist Kurt Strand om begrebet pressemøde.

Han er journalist med over 40 års erfaring og har siden begyndelsen af 1990’erne undervist i journalistik, interview og fortælleteknik og skriver om pressemødet i kataloget for Mediernes Efteruddannelse, hvor han også underviser.

Men også for alle andre end læserne af kataloget er det gode iagttagelser, han kommer med.

Uanset tidshorisonterne stiller det klassiske pressemøde store krav til dem, der får mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Mulighederne for at lave målrettet og skudsikker research er i reglen begrænsede. En ordentlig aftale mellem interviewer og interviewperson findes heller ikke. Og ofte er der kun mulighed for at stille et enkelt, to eller måske tre spørgsmål, fremgår det af artiklen.

Dermed spiller spørgsmålenes kvalitet en helt afgørende rolle for resultatet. Stor betydning har også evnen til at lytte, følge op og gentage ubesvarede spørgsmål, skriver Kurt Strand.

Men med syv gode råd i baghovedet er der sandsynligvis chance for et resultat, der er så godt som muligt:

• Stil enkle, korte og præcise spørgsmål.
• Brug så vidt muligt åbne spørgsmål, som er sværere at snakke uden om – og nemmere at følge op på.
• Lad være med at komme med kommentarer før, i eller efter spørgsmål.
• Lyt aktivt, kig og registrér ansigtsudtryk, gestik og stemmeføring
• Ignorér automat-kommentarer og forsøg på at underminere din autoritet.
• Sørg for at smart iscenesættelse og location ikke forstyrrer substansen.
• Overvej: Hvad ville jeg selv svare?

Alt i alt gælder det om at bruge den knappe tid bedst muligt, forklarer Kurt Strand.

Lange og kringlede spørgsmål bidrager muligvis til underholdningen, når tv-kameraerne snurrer, men skaffer sjældent gode og brugbare svar. Og den stigende tendens til at kommentere og ytre sin egen holdning på et pressemøde er tit den sikre vej til afsporing.

Hvis en anden journalist har stillet et hamrende godt spørgsmål, men ikke fået svar, så overvej at droppe din egen dagsorden. Prøv i stedet at gentage kollegaens ubesvarede spørgsmål.