Kommunikation - journalistik

Artikler og reportager


Europa har brug for proteiner, og Nordfyn har svaret - raps

EU-fødevareministrene vedtog forleden en protein-plan ved et uformelt møde i Belgien. Men faktisk dyrkes der masswer af proteiner herhjemme i form af raps.

 

Belgien april 2024

Europa har brug for proteiner, var fødevareministrene enige om, da de forleden mødtes i Genk i Belgien, og det vækker genklang i Danmark, hvor der bl.a. satses på udvikling af græsproteiner.
Men faktisk har Danmark en pæn stor produktion af proteinrige afgrøder. Det gælder eksempelvis raps, som er kendt for at levere olie til biodiesel, men som har en stor sidegevinst i form af bæredygtige proteinrige rapskager, som især bruges som foder til kreaturer. Dermed fortrænges importeret soja fra Argentina, Brasilien og USA til gavn for miljø og klima.
En storaftager af raps herhjemme er Emmelev A/S i Otterup på Nordfyn. Herfra sælges store mængder rapskager dels direkte til landmænd, dels til korn- og foderstofbranchen.
At der skal produceres mere protein er ikke en fremmed tanke for medejer af Emmelev, Morten Simonsen.
”Det gælder om at sætte ind på en række forskellige områder, men jeg vil gerne gøre opmærksom på raps-produktionen, som burde inddrages i strategien med at sikre en større selvforsyning,” siger Morten Simonsen.
”Raps er en velkendt afgrøde med en lang række fordele, som landmændene sætter pris på, og faktisk udgør de proteinrige rapskager 25 procent af udbyttet ved dyrkningen. Ud over biodiesel udvindes også glycerin og lecitin af rapsen, og vi er i fuld gang med at udvikle råvarer til humane fødevarer af rapskagerne, så rapsen også blive en del af fødevareproduktionen,” siger Morten Simonsen.
Jeg kan kun opfordre politikerne og myndighederne til at have mere fokus på dyrkningen af raps. I Sverige har man med et fremstød for raps øget arealet med denne afgrøde væsentligt – det kunne vi også gøre i Danmark,” siger Morten Simonsen.

En EU-analyse viser, at selvforsyningen med foderprotein er helt oppe på 78 procent i kraft af en høj foderproduktion i landene. Men afhængigheden af udlandet opstår især, når det gælder fodermidler med højt proteinindhold, hvor selvforsyningen kun er på 26 procent. Dette underskud dækkes i vidt omfang af importeret soja.
Herhjemme har man udpeget tre kilder, som kan udvikles:
græsprotein fra grøn bioraffinering, proteinrige afgrøder som bælgplanter og nye proteinkilder som insekter.

I Belgien er der også fokus på proteinerne. En af dem, der arbejder for at hente flere proteiner fra sine marker, er belgiske Wouter Saelens.
Han har gennem flere år forsøgt sig med sojabønner, men det lykkedes ikke alt for godt og var ikke rentabelt sammenlignet med import fra Brasilien og Argentina.
Nu har han kastet sig over quinoa – endda baseret på dansk frømateriale.
Wouter Saelens er sjette generation på gården Hoeveslagerij Ten Halve, som ligger i landsbyen Herent ved Leuven. Han passer 220 stykker belgisk blåhvidt kvæg, som leverer godt oksekød til masser af forbrugere i omegnen via gårdbutik og samarbejde med den lokale detailhandel.
Det er her, proteinerne kommer ind i billedet, for Wouter Saelens har en ide om at blive mere bæredygtig ved at undgå import og lange transportveje, og kreaturerne har altså brug for kraftfoder.
Han dyrker 140 hektar  med forskellige afgrøder, mens en del er udlagt til græs. Og så prøver han at få afgrøden quinoa på plads som en del af arbejdet med at gøre bedriften mere bæredygtig. Sidste år blev det til 2,5 hektar med quinoa – en afgrøde, som herhjemme især er kendt på Lolland-Falster, hvor 13 avlere er aktive.
Der er en forbindelse til Danmark fra Belgien, idet  Wouter Saelens’ frø-materiale er udviklet af den danske virksomhed Quinoa Quality, ejet af Sven-Erik Jacobsen, tidligere ansat ved Københavns Universitet.

EU vil være mere selvforsynende
EU’s fødevareministre vedtog forleden en proteinplan – det skete i en tidligere kulmine, som nu er omdannet til konferencenter, i Genk, forholdsvis tæt på Wouter Saelens ejendom. EU har erkendt, at det gælder om at øge protein-produktionen og gøre sig mindre afhængig af import, ikke mindst i lyset af internationale kriser i Ukraine og Mellemøsten.
”Belgien har allerede reageret og giver landmændene et tilskud på 4.500 kr. pr. hektar for at så afgrøder med højt proteinindhold,” forklarer Wouter Saelens.
 


Familie dyrker pærer – og sparer på ressourcerne

 

Dejlige saftige pærer, masser af frugt.

Det er også Flandern i Belgien, hvor en del af europæernes forbrug af frugt produceres. I øvrigt i skarp konkurrence med norditalienerne og spanierne.

Her bliver der også tænkt på klimaet, og alene energiforbruget til nedkøling af frugt, inden det leveres, har givet anledning til, at producenter tænker mere grønt.

En af dem, er Mark Nickmans, som står i spidsen for et familieforetagende i byen Halen i Limburg. Han og familien producerer pærer på markerne omkring ejendommen, men de vasker, sorterer, pakker og opbevarer faktisk to gange så mange pærer fra kollegernes marker.

Familien har jordvarme, transport på el, maskiner på og genbrug af varme fra de store køleanlæg, som også er på el. Køleanlæggene har solceller som energileverandører, og alt lys er på LED. Desuden er der installeret et vandbesparende anlæg i vaskeriet, som giver en vandbesparelse på 30-40 procent. Alt regnvand fra tagene bliver opsamlet og brugt til rengøring.

I april 2024 var en flok journalister fra medierne i hele Europa på besøg.



EU-parlament siger ja til plante-genteknologi

Erik Poulsen (V) var med til at stemme NGT-forslaget igennem.

 

7. februar 2024

 

Landmændene satte dagsordenen med deres traktordemonstration foran EU-parlamentet i Strasbourg under politikerns møde i den nordøstfranske by i starten af februar.

De kæmper for bedre rammebetingelser.

Inden for i parlamentet var den danske parlamentariker Erik Poulsen (V) aktiv i den store plenarsal, hvor en række forordninger blev stemt igennem. Med få stemmers flertal lykkedes det således at få gennemført en opblødning på lovgivningen inden for genteknologi – såkaldt NGT.

Det er en gamechanger i forhold til fødevareproduktionen, siger Erik Poulsen, da vi efter afstemningen mødes over kaffe.

GMO er jo helt ude, og EU har hidtil haft meget stramme regler på området. Men nu får vi nogle muligheder, som kan medvirke til at løse nogle af vores store udfordringer med miljø og klima. Tekniker til planteforædling er f.eks. nødvendige, når der skal dyrkes i et Spanien med tørke og manglende nedbør, siger Erik Poulsen.

Det betyder meget for mig i forhold til fødevareproduktionen, og en god løsning på nogle af vores miljø- og klimaproblemer, siger Erik Poulsen.

Med NGT – som står for Nye Genomiske Teknikker - kan der skrues op og ned for gener, så nogle uheldige egenskaber nedtones, men gode egenskaber fremhæves. Det sker med en meget fin og præcis teknik, hvor der ændres på en uheldig egenskab ved en plante. I forhold til i resten af verden har der i EU været meget strenge regler på GMO-området, hvilket danske landmænd ikke har været utilfredse med. Til gengæld har det betyder, at Europa blev koblet af vognen og stod tilbage, mens udviklingen skete i resten af verden. Indtil sidste uge.

 


Debat om nye ejere i Racing Strasbourg

Marc Keller og Patrick Viera på La Meinau i Strasbourg

 

Debatten om salget af fodboldklubben Racing Club de Strasbourg til amerikanske BlueCo, som også ejer bl.a. Chelsea, raser lige nu i det nordøstlige Frankrig.

Strasbourg er kendt for at have meget lidenskabelige tilhængere, som bakker op 100 procent, og tilhængerne har ikke mindst lagt vægt på, at klubben er fri af kapital udefra i modsætning til bl.a. PSG.

I 2011 gik Racing Club de Strasbourg og blev tvangsnedrykket til CFA2, anden amatørliga eller femte division om man vil. Til den første kamp i CFA2 kunne Strasbourg ikke stille hold og blev taberdømt. Til den anden kamp mødte 12.000 tilskuere op på stadion og bakkede spillerne op.

Siden rykkede klubben op og op og fejrede i 2017 oprykning til den bedste franske liga. Siden har klubben formået at undgå nedrykning, men har konstant været placeret i den nederste del aftabellen.

Det skete under ledelse af Marc Keller, tidligere på det fransk landshold og med en karriere i bl.a. England bag sig. Han er præsident for klubben, og det fortsætter han med at være under det nye ejerskab, som den lokale TV-station, France 3, satte fokus på forleden. I et interview fik Marc Keller mulighed for at sætte ord på salget. Ambitionen med denne nye aktionær er at finde en bedre arbejdsstyrke i næste sæson, og første skridt har været at sige farvel til træneren Frédéric Antonetti og opfordre verdensmesteren fra 1998, Patrick Vieira, til at træne Alsace-holdet.

 

Marc Keller understreger, at han har haft tre prioriteringer i sin præsidentperiode:

Økonomiske balance, stabil regeringsførelse og territorial forankring.

"Vi skulle starte fra basen, det vil sige Strasbourg og dens storby. Det lykkedes os derefter at rykke op til Ligue 2 og derefter til Ligue 1", husker han.

 

Men her, efter at have lagt hele sit hjerte i det, bekræfter præsidenten for RCSA, at han nu er ved "loftet over, hvad han kunne gøre.

"Vores stadionindtægter nåede op på 100%. De nuværende aktionærer kunne ikke tage nok risiko, og det er grunden til, at vi bad om BlueCo", siger han.

 

BlueCo-konsortiet, som samler investorer som Todd Boehly og Mark Walter, landede i Europa ved at købe Chelsea-klubben i maj 2022. Det ejede allerede det meget berømte Lakers, NBA-holdet i Los Angeles.

"Deres idé er at investere i sportsfranchises. De troede, at europæisk sport ville udvikle sig og lancerede sig selv", siger Marc Keller.

Med Ligue 1, som går fra 20 til 18 hold, og med fransk fodbolds internationale rettigheder, som vil blive rettet mod europæiske klubber, er det "væsentligt" at henvende sig til udenlandske investorer, ifølge klubbens præsident.

 

Præsidenten for den alsaciske klub søger at berolige de tilhængere, der husker eksemplet med Troyes. Aube-holdet vender tilbage til Ligue 2 i denne sæson efter at være overtaget af ejeren af ​​Manchester City.

"Med BlueCo vil vi have flere midler. De er der for at investere og give os mere finansiel kapacitet og samtidig bevare de nuværende fundamentale forhold", præciserer Marc Keller.

Men hvad kan man så forvente med disse yderligere midler. Ifølge ham vil der ske ændringer i holdet i næste sæson. Ankomsten af ​​BlueCo vil give os mulighed for at være mere offensive. I otte dage har vi fokuseret på indkøb af nye spillere", angiver han.

De højere udgifter i form af at købe fodboldspillere vil "forbedre holdet".

"Spillere ved kontraktens udløb er herrer over deres skæbne. Vi vil gøre alt for at beholde dem. Men tanken er at have en endnu bedre trup end sidste år. Vi vil fokusere på at skaffe unge spillere", bekræfter præsidenten. Målet er nu at komme højere op i Ligue 1.

 

Den anden ændring, som optagerStrasbourg-tilhængerne, er ankomsten af ​​Patrick Vieira som træner. Den tidligere verdensmester i 1998 bliver RCSA's fjerde træner i 2023 og efterfulgte Julien Stéphan, Mathieu Le Scornet (midlertidig) og Frédéric Antonetti.

 

Efter en strålende karriere som spiller bl.a. i Juventus Turin og Inter Milan var Patrick Vieira træner i New York City FC, OGC Nice og Crystal Palace.

"Vi sigtede efter en med international erfaring. En, der taler andre sprog, fordi vi vil begynde at åbne op for andre lande. Han er en, der er meget motiveret af udfordringen", forklarer Mark Keller.

 

Klubpræsidenten er optimistisk og ved, at hans spillere er bekendt med erfaringerne fra deres nye træner. "Det går allerede rigtig godt med holdet," siger han.

Strasbourg spiller første sommer-træningskamp hjemme mod Werder Bremen i starten af august og møder også bl.a. Besiktas og Hoffenheim.

 

 


De omvendte flag er symboler på landbrugets krise i Holland

 

Journalistisk reportage fra svineproduktion i Overijssel i det vestlige Holland. Svineproducent Erik Stegink har valgt det politiske spor i en hård dyst om landbrug eller miljø og er formand for protestpartiet BBB – konflikten er langtfra slut.

 

Vi er i Overijssel i det østlige Holland, forholdsvis tæt ved grænsen til Tyskland.

Her er det svært at se for sig, at Hollands areal er lidt mindre end Danmarks, men at landet har tre gange så mange indbyggere. Det er ikke her, de bor tæt.

De store landbrugsejendomme fylder dog pænt, og motorvejen skærer sig gennem landskabet og sikrer forbindelse fra resten af Europa via grænsen ved Hengelo til de sammenhængende storbyer Rotterdam, Amsterdam, Utrecht og Den Haag – også kaldet Randstad – i vest.

Trafikken er intens, og antallet af lastbiler er enormt. I forbifarten minder en lang række flagstænger langs vejen om oprøret fra landet, som har præget hollandsk politik i nu flere år.

Alle flagene vender på hovedet. Blå, hvid, rød i stedet for rød, hvid, blå. Det er helt bevidst, for i traditionel flagsignalering er det et tegn på alvorlig nød, når et flag vendes på hovedet.

Flagene er symboler på krisen mellem land og by, som har resulteret i store landmands-demonstrationer i de senere år. De viser, at den politiske krise langt fra er slut.

 

Innovations-svineproducent

I læ af motorvejen ligger Piggy’s Palace eller Piggy’s Paradise, som stedet også hedder. Her holder Erik Stegink til. Han er svineproducent med stort fokus på kontakt til forbrugerne og folkene i byerne. Derfor har han lavet en gårdbutik med salg af svinekød og får årligt besøg af 6.000 til 8.000 gæster, som kommer for at lege med hans frilandsgrise.

Men svineproducenterne er ikke velsete i store kredse i Holland. De har ikke meget jord og må transportere en stor del af gyllen fra grisene nordpå for at få den spredt ud på markerne.

Den hollandske regering har fremlagt en række forslag, som nu skal forhandles.

De omfatter bl.a. en frivillig ophørsordning for op til 3.000 landbrugsbedrifter og restriktioner om for natur, miljø og klima. Mange steder skal grundvandsstanden hæves, andre steder skal vanding af markerne begrænses. Dertil kommer, at mange små landbrug får annulleret de miljøtilladelser, de har modtaget i god tro.

Erik Stegink er ikke imponeret:

”Blå, hvid, rød betyder: Bønder i nød. Det er et klart signal om, at vi skal have rettet op på forholdene, for vreden er stor” siger Erik Stegink, som sidder i korte bukser i gårdbutikken og kontoret på svineejendommen.

Stiftede politisk parti

Han er ikke kun svineproducent, men også politiker med 26 års erfaring fra kommunalbestyrelsen i Deventer, og i konflikten valgte han det politiske spor og blev medstifter af oprørspartiet BoerBurgerBeweging – populært BBB – sammen med en landbrugsjournalist, Caroline van der Plas. Hun har siden valget for to år siden repræsenteret partiet i parlamentet og talt landdistrikternes og landmændenes sag.

Erik Stegink er formand, og denne formiddag i januar er der gang i telefonen – der skal opstilles kandidater over hele landet, og det kræver organisering, for forventningerne er store.

”Konflikten er jo ikke løst. Regeringen har holdt en tænkepause og febrilsk forsøgt at finde ud af, hvordan de kan komme videre og udmønte planerne til konkret handling. Det har givet masser af uvished, og tålmodigheden er ikke stor herude,” siger Erik Stegink:

”Konfliktens dagsorden er landbrug og miljø, men det er jo hele samfundet herude, som bliver ramt, når politikerne sætter en stopper for al udvikling i landbruget og dermed de tilhørende virksomheder og handlende. Ingen kan investere, for bankerne vil ikke låne penge ud til byggeriet af en stald eller indkøb af nyt inventar. Lige nu holder alle vejret,” siger Erik Stegink.

 

Går helt nye veje

Familien Steginks svineproduktion har eksisteret siden 2009 og arbejder med det såkaldte Piggy's Palace koncept. Det betyder, at smågrisene kan gå frit omkring mellem søerne fra de er 7 dage gamle, og der er udendørs grise på gården. Dyrene slagtes i nærheden og sælges til nærliggende restauranter og butikker. Cateringvirksomheder køber mere end nogensinde før. Svinekødsprodukter, såsom schnitzler og spareribs, er nemme at tilberede, og det er restauranterne og gæsterne vilde med.

Erik Stegink og Paula Stegink er ejere af Piggy's Palace. Deres to børn Tim og Bart hjælper ofte til på gården. Bart vil gerne overtage virksomheden senere, og Tim vil gå handelsvejen.

Piggy's Palace garanterer godt, velsmagende og regionalt svinekød. Men også en god oplevelse på en moderne innovativ svinefarm. Piggy's Palace er vinderen af Agraph Award, en pris for den mest innovative og bæredygtige svinefarm i Holland. Kødet sælges under eget mærket, PiPaPorc-kød, og det er helt OK for gæsterne at holde en "Pig Nick" på stedet.

Erik Stegink er kendt i Holland for sine initiativer bl.a. en ost lavet på mælk fra søerne og en griserutschebane. Hver dag spiser 45.000 mennesker et stykke svinekød fra Piggy's Palace, oplyser han.

 

På kontoret på Piggy’s Palace er ridser Erik Stegink rækken af udfordringer op:

”Det kan ikke passe, at kun ammoniak og kvælstof skal være den eneste målestok for forurening af vandløbene. Hvad med alle de andre stoffer, som byerne lukker ud, og som ikke bliver opfanget af rensningsanlæggene?” spørger han.

Samtidig kan der bygges motorveje og industriområder uden, at der skal tages hensyn til miljøet. Lufthavnen Schipol skal udvides, fordi flere og flere flyver på ferie, men der stilles ikke spørgsmålstegn ved, om det kan lade sig gøre i forhold til miljøet og klimaet.

”De får lov til at udvide uden problemer, men vi landmænd kan ikke udvikle vores sektor, men skal skære ned,” siger han.

”Byerne løser klimaproblemerne ved at etablere vindmøller og solcelleparker – herude, hvor vi bor. Samtidig er målene for miljøtilstanden i havet så høje, at selv hvis man nedlægger al landbrugsproduktion, ville de ikke kunne opfyldes, og så tør jeg slet ikke tænke på, hvor meget der kommer fra den europæiske industri langs de store floder, som løber ud i havet her i Holland,” siger Erik Stegink.

Alt dette er med til at understrege den store forskel på jakkefolkene i de store byer og befolkningen ude i landdistrikterne:

”Vi er glade for, at vi har en repræsentant i parlamentet til at tale vores sag, og andre lignende partier stiller også op, så der bliver tale om en alliance af partier, der taler folkets sag. Det har givet de etablerede politikere noget at tænke over,” siger han.

   

   

   

 


Fælles landbrugspolitik er vigtigere end nogensinde

Formand for EU-parlamentets landbrugsudvalg, Norbert Lins, siger, at fødevaresikkerhed har fået en langt større rolle i EU-landbrugspolitikken – her et år efter krigsudbruddet i Ukraine.

 

Af Karsten Himmelstrup

24. februar er det et år siden, at de russiske tropper overskred grænsen til Ukraine og dermed indledte en angrebskrig mod nabolandet.

Det forandrede for altid Europa, og en af de første følger var mangel på olie og gas samt nikkel, stål og træ i EU.

Men fødevarerne blev også ramt, idet eksporten af basale afgrøder gik i stå. Både Ukraine og Rusland var storeksportører af bl.a. byg, hvede, solsikkefrø og en lang række andre afgrøder samt stod for store andele af verdensproduktionen af tomater, vandmeloner, sojabønner og kartofler.

Samtidig stod Rusland og Belarus tilsammen for omkring en tredjedel af den globale eksport af kalium til produktion af kunstgødning.

 

Handlede hurtigt

Så det gik snart op for formanden for landbrugsudvalget i EU-parlamentet, tyske Norbert Lins, at der skulle handles hurtigt. Der var forgreninger i alle retninger. Et var, at Europa blev ramt, noget andet var, at en række udviklingslande i Asien, Mellemøsten og Afrika blev afskåret fra forsyninger.

”Jeg blev lynhurtigt klar over, at der mere end nogensinde var brug for den fælles landbrugspolitik i Europa. Vi havde brug for fødevareproduktion, og vi havde brug for forsyningssikkerhed,” siger Norbert Lins i en samtale med Effektivt Landbrug i parlamentet i Strasbourg.

Norbert Lins og politikerkollegerne i parlamentet kom i løbet af kort tid på nye opgaver og skulle tage stilling til nye dilemmaer mellem klima, miljø, energi og fødevarer.

”Kigger vi på landmænds indkomst, er der store områder i EU, hvor støtten udgør måske 80 procent, og i f.eks. Rumænien og Bulgarien bruger befolkningen 30-40 procent af indkomsten på fødevarer i en tid, hvor inflationen stiger,” forklarer han om spændvidden i EU-landene.

 

Kontroversielle punkter

”EU reagererede hurtigt. Meget hurtigt. På et kort øjeblik var der kommet fokus på produktion,” understreger Norbert Lins.

Her et år efter kan han blive helt forpustet ved tanken om de mange og store beslutninger, der blev truffet. En af dem blev, at det var op til medlemslandene, om de ville sløjfe fire procent braklægning som var vedtaget kort tid forinden.

”At droppe brak var ikke det eneste kontroversielle punkt i en stor agenda. Også betingelser for at give landmanden bedre mulighed for at beskytte afgrøderne i pesticidplanen samt ecoskemaer med tilskud til produktion blev vedtaget. Så vi reagerede hurtigt,” forklarer han og understreger, at udfordringerne i landbrugspolitikken ikke bliver mindre i fremtiden.

Meget tyder på, at den næste reform af landbrugspolitikken også bliver forsinket, og som altid skal der arbejdes hårdt for finansieringen.

 

Presset på grænserne

Mødet med den erfarne tyske EU-politiker finder sted i på den danske parlamentariker Asger Christensens kontor. De to politikere har fundet ud af, at de er enige langt hen ad vejen om landbrugspolitikken:

Ja, det hænger sammen, og vi skal hele vejen rundt i landbrugspolitikken og kan ikke blot pege et enkelt område ud,” siger Asger Christensen.

Det her kommer jo også hurtigt til at handle om immigrationspres fra den tredje verden. Vi er nødt til at producere fødevarer, så der er nok ikke bare i EU med også i den tredje verden. Og det handler om klima-politikken, som er højt på dagordnen i EU. Med Ukrainekrigen kom der fokus på en række dilemmaer i politikken,” siger Asger Christensen.

 

Hvornår kommer næste skib?

”Jeg husker, jeg blev interviewet af den arabiske TV-station Al Jazeera og mødte topledere fra lande i Nordafrika. Det handlede ikke om længerevarende aftaler, men om hvornår det næste skib med korn løber ind i havnen. Sådan var perspektiverne blevet så konkrete,” siger Norbert Lins.

Langsigtet handler det jo om at gøre sig uafhængig af import af fødevareprodukter herunder også fra Rusland og Ukraine. I øjeblikket var der tale om, at den planlagte braklægning på fire procent af arealerne ville betyde, at EU’s eksport af korn på mere eller mindre 37 mio. ton ville blive reduceret med 10 mio. til 12 mio. ton.

”Set i det store lys er det en væsentlig mængde,” siger Norbert Lins.

Han undgår at mobbe Danmark for som det eneste land at gennemføre braklægning:

”Ikke kun i Danmark, men også i Tyskland havde vi en hektisk debat i to-tre uger med vores grønne minister. Det lykkedes at undgå bak, fordi en del af regeringen er liberale, som sammen med oppositionen tryk på den grønne minister,” fortæller Nobert Lins.

 

Med et fingerknips

”Vi har ikke snakket fødevaresikkerhed i måske 40 år, og i sekunder efter krigsudbruddet fylder det hele dagsordenen,” siger Asger Christensen.

”Det var en stor overraskelse i f.eks. Bruxelles, hvor EU’s hovedkvarter ligger, at solsikkeolie med eet var væk fra alle forretninger. Forsyningerne forsvandt sådan her,” siger Asger Christensen og knipser med fingrene i luften.

 

Ændret agenda

”Jeg har som politiker kun været med til at tale om ekstensivering. Det var mere eller mindre agendaen i alle forhandlinger. Jeg siger ikke det var forkert på det tidspunkt, men nu har det ændret sig til, at fødevarer skal produceres bæredygtigt, og at der skal være fødevarer nok,” siger Norbert Lins og fortæller om tørke i Argentina og en positiv udvikling i udsigterne til udbytter Australien.

”Når vi ser, at Ukraine har reduceret eksporten af korn med 50.000 ton i forhold til for to år siden, så er der brug for handling, og jeg ser ingen region i verden, som kan erstatte den mængde,” siger Norbert Lins.

 

Kort om politikeren

Norbert Lins

MEP for CDU, 46 år, gift og har fire børn

Formand for udvalget for landbrug og landdistrikter

Født og opvokset i Ravensburg i det sydvestlige Tyskland

Var personlig assistent for landbrugsministeren i Baden-Württemberg

Leder af parlamentariker Andreas Schwabs kontor I Bruxelles

Medlem af parlamentet siden 2014

 

 

Fødevarer fylder på topmøderne

 

Når EU og Ukraine mødes, handler det ikke kun om våben og EU-medlemskab.

På to møder i henholdsvis Kiev og Bruxelles mellem EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyy i denne måned, var der enighed om, at samarbejdet også skal handle om fødevaresikkerhed.

I deres fælles erklæring minder de om, at Rusland ved at bruge fødevarer i sin angrebskrig mod Ukraine har udløst verdensomspændende forstyrrelser af landbrugsproduktion, forsyningskæder og handel, og at det har drevet priser på fødevare- og gødning op i hidtil usete niveauer.

”Vi understregede vigtigheden af ​​og behovet for yderligere styrkelse af aftalen, som har bragt over 23 millioner tons ukrainsk korn, oliefrø og andre produkter ud på verdensmarkederne mellem maj og december 2022.”

”Sammen med bl.a. FN’s programmer er aftalen afgørende for vores fælles mål om at sikre fortsat tilgængelighed til fødevarer og gødning. Vi står i fuld solidaritet med partnere over hele verden ved at optrappe diplomatiet og støtte til global fødevaresikkerhed," lyder det i erklæringen.



Artikel fra Effektivt Landbrug 14. marts 2023

Aabenraa kommune anker afgørelse i byretten om erstatning til lodsejer med jord op til naturgenopretningsprojekt – men landmænd i byrådet er ikke enige, og det giver dønninger

Af Karsten Himmelstrup, Freelancejournalist

 

Aabenraa kommune har valgt at anke en afgørelse i byretten om erstatning for skader, som naturgenopretningsprojekt i Tinglev Mose har påført jord uden for projektområdet.

Dermed fortsætter sagen på 20. år, og det giver dønninger på Rådhuset, hvor Venstres byrådsgruppe er splittet. Kort fortalt handler det om, at landmændene byrådsgruppen mener, at kommunen skal afslutte sagen også af hensyn til borgeren, der er kommet i klemme i systemet.

Men det er ikke alle i Venstres gruppe enige om, og forleden kunne kommunen så meddele, at Økonomiudvalget enstemmigt have besluttet at anke sagen til Landsretten.

For lodsejeren, Eskild Johnsen, Bjerndrup, er det hårdt at skulle se en sommer i møde med sagen som trofast følgesvend. Hans eng på knapt 6,5 hektar i udkanten af mosen har i mange år ligget hen uden at kunne dyrkes på grund af den øgede vandstand.

”Det her er grotesk. Det var i 1998, at det daværende Sønderjyllands Amt lavede aftaler med lodsejerne om naturgenopretningsprojektet. Men vi, der har jord lige uden for projektområdet, har siden oplevet, at vores marker sumpede til og ikke kan dyrkes. Jeg har levet i uvished i alle årene,” siger Eskild Johnsen.

 

Det er opslidende

Byrådsmedlem og tidligere minkavler Jens Wistoft (V) mener, at sagen skulle have været afsluttet for mange år siden:

”Der er tale om kommunal sendrægtighed, og det er opslidende for borgeren, at kommunen ikke evner at tage ansvar. Vi skal være vores ansvar bevidst,” siger Jens Wistoft.

Sagen er opstået i amtet, og det er amtet, som laver fejlen med afgræsning af projektet:

”Det kan komme til at blive dyrt for kommunen, da Eskild Johnsen ikke er den eneste med krav om erstatning som følge af projektet. Men det er jo ikke nyt, og politisk er det en uskik ud over alle grænser, at sagen trækker ud,” siger Jens Wistoft.

 

Troede på forlig

Faktisk sad han i udvalget for Teknik og miljø, da udvalget tilbage for knap syv år siden indstillede til Økonomiudvalget at lave et forlig, men det blev ikke ført ud i livet.

Eskild Johnsen var dengang klar til at sige ja til Overtaksationskommissionens bud på en erstatning på 92.000 kr., selv om beløbet er en del lavere, end de godt 400.000 kr. han og LandboSyd har vurderet værdi- og driftstabet til.

Afgørelse var Aabenraa Kommune ikke tilfreds med. De ankede dagen før ankefristen udløb, og da kommunen havde udbetalt erstatningen, stævnede de efterfølgende Eskild Johnsen og krævede pengene tilbage - på nær 4.000 kroner svarende til erstatning for skade på 0,1 hektar.

Dengang sagde Ole Kirk, chef i erhvervsjura og skat hos Seges:

”Helt generelt er det meget, meget sjældent, at en kommune anker en sag til domstolene. Det er endda meget sjældent, at de anker en sag, når taksationsmyndighederne har truffet en afgørelse. Jeg kan næsten ikke huske, hvornår det er sket.”

 

Trækker tråde til hele landet

For mange sønderjyske landmænd er det en skuffelse, at det er en enstemmig afgørelse i kommunens økonomiudvalg at gå videre til Landsretten. Udvalget, som arbejder med sagen, rummer flere landmænd bl.a. svineproducent Claus Brun Jørgensen, som med jord tæt på mosen var inhabil, men har erklæret, at han ikke ønskede sagen anket.

Sagen er ikke bare lokal, men trækker tråde til debatten om udtagning af lavbundsjorde i forbindelse med klimaindsatsen. Landbrug & Fødevarer Sydjylland lægger ikke skjul på, at den kan lægge hindringer i vejen for at tusindvis af hektarer lavbundsjord skal udtages i det sydlige Jylland i de kommende år, og at det kan blive vanskeligt at få landmænd til at gå frivilligt ind i arbejdet, når en sag om afgrænsning af et naturprojektområde kan trække en borger ind og ud af retssalene gennem 20 år.

Landbrug & Fødevarer fører sagen som principsag, og Charlotte Bigum Lynæs, områdedirektør for Jura & Fonde i Landbrug & Fødevarer, var tilfreds med afgørelsen i byretten:

”Det har været en tung sag at løfte teknisk og fagligt, og det er ærgerligt, at kommunen vælger en tilgang, så der skal bruges så mange ressourcer. For organisationen var det principielt at få rettens ord for, at man ikke kan regne med forsimplede koter for påvirkning, men må forholde sig til de faktiske realiteter i marken. Afgørelser skal selvfølgelig baseres på de reelt tilstedeværende forhold,” siger Charlotte Bigum Lynæs.

 

Sagens kerne

Eskild Johnsens rådgiver på LandboSyd, Britt Bjerre Paulsen, har ikke været i tvivl om sagens kerne:

”Man har ikke taget hensyn til, at der er et vist fald på vandspejlet igennem jorden ned til vandløbet, og man har heller ikke taget hensyn til, at det er en tørvejord, som suger vand op. Man arbejder grundlæggende med en forkert antagelse, som amtet i sin tid baserede hele projektafgrænsningen på. Det har man fastholdt efter evalueringen,” har Britt Bjerre Paulsen sagt til medierne.

Borgmester: Ingen kommentarer

Borgmester Jan Riber Jacobsen har i denne uge afvist at kommentere sagen over for Effektivt Landbrug med henvisning til, at den nu kører ved Landsretten.

Han har i en pressemeddelelse forklaret, at kommunen har brug for en yderligere retslig afklaring af det rigtige beløb, der skal udbetales i erstatning. Han har understreget, at sagen kan få konsekvenser for naturgenopretningsprojekter.

”Vi vil strække os langt, for at undgå at lægge sag an mod en lodsejer og derved også en af kommunens egne borgere. Samtidig har vi også ansvaret for Aabenraa Kommunes økonomi i sin helhed, og af hensyn til den økonomi, skal vi udbetale den retsmæssige erstatning,” sagde Jan Riber Jacobsen.

 

Ramme

 

 

Om Tinglev Mose

Sønderjyllands Amt gennemførte fra 1999 til 2004 et naturgenopretningsprojekt i Tinglev Mose, hvor man hævede vandstanden for at bevare og forbedre leveforholdene for plante- og dyrelivet i mosen.

Tinglev Mose er en cirka 180 hektar stor mose. Det omgivende terræn består af Tinglev by og af landbrugsarealer. En del af arealerne har været i omdrift, og noget har været anvendt til græsning eller høslæt.

 

Om sagen

Naturgenopretningsprojektet betød, at vandstanden i mosen blev hævet en halv meter. Mosen er hjemsted for en række sjældne og truede dyrearter og naturtyper.

Dommen i byretten viser, at det alene er naturgenopretningsprojektet, som skulle være årsagen til, at lodsejerens arealer uden for projektområdet over tid er blevet vanskeligere at anvende til landbrugsdrift og afviser samtidig, at udefrakommende faktorer som koldforbrænding, øget nedbør og topografiske forhold spiller ind, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

 


Historisk vintertørke ramme Frankrig

 

Strasbourg, 24. februar 2023

Mens regnen siler ned i Danmark, er Frankrig ramt af vintertørke og i alarmberedskab efter 32 dage uden regn. Det er fransk rekord og slår den hidtidige rekord, som er fra 2020.

Økologiminister Christophe Béchu udtrykte i denne uge bekymring over det lave grundvandsniveau. Landet har ikke oplevet en sådan mangel på nedbør i denne periode siden starten af nedbørsmålingerne fra Météo-France i 1959.

 

Tidlig advarsel

De franske myndigheder er tidligt ude med advarsler, men det er vigtigt "at forudse, for at undgå at befinde dig i en katastrofal situation i juli", siger ministeren til FranceInfo med baggrund i, at grundvandet skal genetableres, efter at det blev udtømt af sidste års historiske tørke.

"Vi har brug for en helt særlig regnfuld marts måned", vurderer ministeren.

Februar ender med et nedbørsunderskud på mere end 50 procent, og siden august 2021 har alle måneder manglet regn med undtagelse af december 2021, juni 2022 og september 2022.

 

Brug for landbruget

Nu lægger økologiminister Christophe Béchu op til, at der laves en vandplan. Han mener, at landbruget skal sikres vand, da alternativet er, at produktionen falder, og fødevarer importeres langvejs fra.

"Der er intet landbrug uden vand, og det vil være hyklerisk at forhindre landmænd i at producere,” siger han.

Manglende nedbør rammer lokalt. Allerede her i februar er nogle landbrugsjorde i det nordøstlige Frankrig alt for tørre, oplyser den franske TV-station France 3.

Med mindre der kommer rigelig nedbør i de kommende uger, kan høsten blive sparsom denne sommer, lyder meldingen.

François Lannuzel er leder af planteavlsteamet i Alsace Chamber of Agriculture, og han sætter tal på situationen:

"I løbet af de sidste ti år har det i gennemsnit regnet 125 millimeter i månederne december, januar og februar. I denne vinter fik vi kun 70 mm," siger han.

I februar er der på målestationen i Strasbourg kun noteret 4 millimeter. Ganske vist kom der lidt regn natten mellem 22. og 23. februar, men det batter ikke, forklarer han.

 

Rammer afgrøderne

François Lannuzel ser langsigtede problemer:

"På denne tid af året er efterspørgslen efter vand ret begrænset, fordi der ikke er mere afgrødevækst. Men snart vil vinterafgrøder som hvede, byg og raps efterspørge vand, og uden vand får afgrøderne problemer med at udnytte gødningen:

”Vi kan få et meget regnfuldt forår og sommer som i 2021, men vi er ikke særlig rolige."

Vandproblemer spiller ind på afgrødevalget, og det ventes, at der bliver sået mere solsikke og mindre majs i Alsace her i foråret, da solsikke modstår vandstress bedre.

 

Tilbage til forsiden

 

 

 

 

 


Arbejdsmarkedet: Smider dygtige ansatte ud

   

Der altid er brug for kompetente medarbejdere. Typisk sagt med overskud og selvtillid på en eller anden konference eller i et business-portræt. Problemet er bare, at det er løgn, skriver Nanna Bernth, som er kommunikationsrådgiver, i en kommentar i Berlingske.

At være dygtig er ikke tilstrækkeligt til at få eller blive i sit job. Det er fint. Men det rækker ikke – selv i et marked, der »skriger på arbejdskraft«.

 

På det danske arbejdsmarked er der nemlig ikke plads til dem, der er anderledes. De rokker båden. De stiller spørgsmål, efterlyser forandringer eller kommer med ideer, som forstyrrer ledelsens planer og kollegernes vaner. De skiller sig ud med deres alder, udseende, tanker eller personlige grænser. Alene fordi de er anderledes. Og i konsensusdanmark er dét ikke en kvalitet, skriver hun..

 

De højtbegavede ryger først. Det lyder underligt, men kloge mennesker er besværlige. De gennemskuer hurtigt, om produktionen er rationel, og om organiseringen er bæredygtig. De ser mønstre og systemer, andre er blinde for, og de kan lynhurtigt finde på ti gode ideer til at arbejde mere effektivt.

 

Man skulle tro, at det var en eftertragtet egenskab, men hvis man som chef selv kun kan diske op med et enkelt semi-kvikt indfald, er det skideirriterende.

Hvor de kloge kommer ind for at ryge ud, når de gamle slet ikke til jobsamtalen. Kandidater over 50 er nogenlunde lige så eftertragtede til et job som Grauballemanden på en Tinder-date. Erfaring, overblik, og stabilitet bliver hældt ud med badevandet. Hurtigt swipe til venstre og see you never! Kom igen, når du er en hvid mand på 45.

 

Det er i det hele taget beskæmmende, hvor mange mennesker, der trykker næsen flad mod jobruden: For eksempel handicappede, socialt udsatte og muslimer. Medarbejdere, der klager over seksuelle krænkelser, får muligvis ret, men de får som regel også en fyreseddel eller hjælpes til at forlade butikken frivilligt. Langtidsledige, der afvises, fordi de har været ledige så længe.

 

Er den danske gennemsnitschef virkelig så plaget af mindreværd, forandringsangst og fordomme, at han hellere vil drifte i blikstille vand end at tage livtag med strømninger, der kan føre nye opdagelser og fordele med sig, spørger hun.