Tørke og hedebølger har sendt udbytterne i bund og ned på et historisk lavpunkt. Landbruget advarer om milliardtab, risiko for fødevaremangel og kræver politisk handling af den nye premierminister.

Britiske landmænd advarer om, at årets høst kan blive den dårligste, siden der begyndte detaljerede registreringer i 1984. Efter et usædvanligt tørt forår og en varm sommer frygter branchen både store økonomiske tab og mangel på visse fødevarer.

Ifølge avisen The Independent har tørken reduceret den forventede høst af korn og oliefrø med omkring 2,5 millioner ton i forhold til tidligere prognoser. En analyse fra Energy and Climate Intelligence Unit (ECIU) anslår, at tabet kan koste landmændene op mod 3,5 mia. kr.

Udviklingen står i skarp kontrast til de prognoser, der i foråret pegede på en høst på niveau med eller over gennemsnittet for det seneste årti.

Fald i udbytter

De seneste høsttal fra Agriculture and Horticulture Development Board (AHDB) viser imidlertid markante fald i udbytterne af hvede, byg og havre. Hvedehøsten er omkring halvvejs, og det gennemsnitlige udbytte ligger foreløbig på 6,8 ton pr. hektar – væsentligt under gennemsnittet for de seneste ti år.

Holder de foreløbige udbytter, vil den samlede britiske høst af korn og oliefrø lande på 19,5 millioner ton. Dermed vil 2026 overgå 2020 som den dårligste høst siden 1984, selv om raps ser ud til at klare sig relativt godt.

Forværret af klimaforandringer

ECIU vurderer samtidig, at 2026 sandsynligvis vil ende blandt de fem dårligste høstår siden 1984 – også hvis de endelige udbytter bliver lidt højere end de foreløbige estimater. Fire af de fem dårligste høstår vil i så fald være indtruffet i dette årti efter perioder med ekstremt vejr, som ifølge organisationen er blevet forværret af klimaforandringer.

Advarer om fødevaremangel

Ifølge nyhedsbureauet Reuters advarer landboforeningen National Farmers’ Union (NFU) om, at tørken kan føre til mangel på visse fødevarer. Organisationen opfordrer regeringen til at investere i bedre vandlagring og styrke landbrugets modstandsdygtighed.

Mere end 100 organisationer har desuden skrevet til premierminister Andy Burnham og opfordret regeringen til at gøre fødevaresikkerhed til en national prioritet på linje med forsvar og energi.

Storbritannien har i år været ramt af rekordvarme i maj og juni, efterfulgt af nye hedebølger og den tørreste juli nogensinde i England og Wales. Samtidig har de foregående vintre været usædvanligt våde.

Svært at tilpasse

-Selv landmænd, som tidligere var skeptiske over for klimaforandringer, er nu dybt bekymrede for fremtiden. De naturvenlige dyrkningsmetoder hjælper jorden med at holde på vandet, men der er grænser for, hvor meget man kan tilpasse sig ekstreme vejrforhold, siger Martin Lines, direktør for Nature Friendly Farming Network, til The Independent.

Presser regeringen

Jamie Burrows fra NFU siger til Agriland, at tørken har fremskyndet afgrødernes udvikling og rykket høsten frem mange steder, men at udbytterne varierer betydeligt mellem afgrøder, regioner og jordtyper.

Han peger samtidig på, at britiske planteavlere er presset af stigende produktionsomkostninger, klimaforandringer og usikkerhed på de globale markeder.

-I en tid, hvor fødevaresikkerhed og indenlandsk produktion aldrig har været vigtigere, har regeringen en oplagt mulighed for at styrke britisk planteavl. Vi opfordrer til, at anbefalingerne i vores plan for et mere robust gødningsmarked bliver gennemført, siger han.

Karsten Himmelstrup  – Kommunikationsrådgiver

og freelancejournalist 2495 8011 / strup333@gmail.com

Takket være fremskridt inden for geotermisk energi og lave energiomkostninger har Island i stigende grad været i stand til at dyrke en række fødevarer året rundt i opvarmede drivhuse. De dage, hvor man kæmpede med udendørs marker, hvor kun kartofler, kål og majroer kunne dyrkes indtil 1940’erne, er for længst forbi.

I dag er mangfoldigheden af landbrugsprodukter, der dyrkes i drivhuse, imponerende. Den seneste levering var en kasse med tomater, agurker, grønkål, mangold, broccoli, radiser, rødbeder og en række salater og urter.

“Vores forretning ville ikke være rentabel uden geotermisk energi til en overkommelig pris,” indrømmer Kristján Geir Gunnarsson, administrerende direktør for Friðheimar. 

Den tysk-britiske internationale landbrugsjournalist, Petra Jacob Sachs har besøgt Island.

Læs hendes reportage her

https://thefurrow.co.uk/iceland-uses-renewable-energy-geothermal-energy-and-agriculture/

Fra Interstate 89 kører vi ad små veje mod Sugarbush Farm nær grænsen til New Hampshire.

Vi er i den lille delstat Vermont oppe i det nordøstlige hjørne.

Vi passerer flere af de overdækkede broer, som Vermont er kendt for, inden vejen ender ved en gård mellem dal og bjerg. Herfra kan kun traktorer med snekæder komme videre.

På gården bor familien Luce. Tidligere havde de, men i dag satser de bl.a. på ahornsirup.

Hvert forår tappes saften fra 9.000 sukkerahorntræer. I gårdens steamhouse koges den ind.

Tilbage bliver den ravfarvede sirup, som sælges til kunder over hele USA.

Kom med til Vermont – læs reportagen her

Reportager fra ind- og udland. En god blanding med fokus på især landbruget og fødevareproduktionerne. Artiklerne er fra en række danske medier og er ikke nødvendigvis længere aktuelle, men fortæller dog historien om om, hvordan det politiske billede skifter fra måned til måned.

Et møde med daværende formand for landbrugsudvalget i EU-parlamentet, Norbert Lins fra Tyskland.

Mikkel Dreyer, Fyn, driver gårdbutik med salg af bl.a. kød fra økologiske frilandsgrise. 

Lars Nielsen, Nordfyn, viste EU-parlamentariker Asger Christensen rundt på sit gård-biogasanlæg.

Mathilde Lørup og datteren Mette Marie fra Felsted er vilde med at vise deres ponyer frem på dyrskue.

Mark Hausted, Bobøl, holder af de små Jersey-køer, som går i en lejet stald.

Brian Holm og hustruen Ingeborg har udviklet en stor produktion af økologiske frilandsgrise.

Efter mere end 32 år med grise i Tyskland er Henning Schroll på godset Gut Dennin i Mecklenburg ovre ved den polske grænse i tvivl. Skal der bygges nye stalde, som lever op til nye velfærdskrav, til fedesvinene?

Fynske Henning Schroll har nok mere end nogen anden fingeren på pulsen, når det gælder dansk og tysk griseproduktion.

Henning Schroll mærker, at usikkerheden i Tyskland vokser i takt med, at politikerne stiller stadig større krav om dyrevelfærd. Skal der investeres? Hvornår kommer der yderligere krav? Det er nogle af de spørgsmål, han og andre producenter stiller sig selv og hinanden.

– I dag har griseproducenterne hernede ikke den store lyst til at investere i produktionen, og jeg er også afventende, siger Henning Schroll.

Læs artikel i Maskinbladet – klik her:

Efter 32 år med grise i Tyskland: – Vi er afventende og i tvivl | Maskinbladet

EU-parlamentarikernes plenarmøde i Strasbourg i starten af februar 2024 fik et ekstra drys aktualitet, da et par hundrede franske landmænd mødte op for at vise deres utilfredshed med politikerne.

Europa vil os ikke. Frankrig vil os ikke. Nu har vi fået nok, og derfor demonstrerer vi, siger Michel Knecht. En blandt et par hundrede landmænd, som mødte op foran EU-parlamentet i Strasbourg, hvor parlamentarikerne holdt plenarmøde.

– Jeg får 41 cent for en liter mælk, men jeg skal have 50 cent for at holde trit med omkostningerne. Energi, foder, kunstgødning, alt er steget, og kraftigt i pris, og vi kan ikke følge med længere.

– EU og Frankrig stiller krav til os landmænd bl.a. om efterafgrøder og andre miljøtiltag. Snart kommer klimatiltag. Samtidig importeres masser af produkter, som slet ikke kan leve op til de krav. Det gælder oksekød fra Argentina, og det gælder fødevarer fra Kina og andre steder i verden, siger Michel Knecht.

– Jeg ved ikke, om vi bliver ved med at demonstrere, men vi venter på, at vi får nogle politiske indrømmelser, siger Michel Knecht.

Michel Knecht, mælkeproducent, Bourscheid, 40 km vest for Strasbourg

 Store krav i fremtiden til indretning af stalde til smågrise og slagtesvin får masser af producenter i Tyskland til at overveje at stoppe.

Det gælder også i det sydøstlige Hamborg, hvor storbyens sidste svineproducent holder til. I denne tid overvejer Anja Siemers og hendes familie, om de skal fortsætte, og de har foreløbigt besluttet at stoppe med produktionen af smågrise og i stedet sætte flere slagtesvin ind i de eksisterende stalde.

Men noget tyder på, at det kun er en løsning for de kommende år. Derefter kan det blive et endeligt farvel til byens sidste svineproduktion.

Hernede i den sydøstlige udkant af Hamborg, hvor floden Elben strømmer ind i den nordtyske storby sydfra, har familien haft svineproduktion gennem flere generationer. Bedriften ligger i læ af diget og klemt inde mellem to store, moderne gartneri-drivhuse, som er udgangspunkt for leverancer af grøntsager til byens befolkning. Så nybyggeri eller modernisering af staldene kan blive problematisk – der mangler plads.

Læs artiklen i Maskinbladet. Klik her:

De sidste grise kan snart forsvinde ud af Hamborg | Maskinbladet

Vi har fået lov til at kigge indenfor på godset Gut Damp på en varm sommerdag, hvor greven tager imod. Godset ligger mellem Flensborg og Kiel og ud til Østersøen, og Alexander Graf zu Reventlow lægger ikke skjul på, at han først og fremmest er landmand og dyrker jorden. Det er hele grundlaget for godset.

Men landbruget alene er ikke længere nok, hvis godset skal overleve, fortæller han.

At Alexander Graf zu Reventlow som ung skulle tilbage, var et vilkår.

– Det vidste jeg skulle ske en dag, og jeg har siden forsøgt at bevare traditionerne her på stedet samtidig med, at jeg arbejder for at skabe transformation og fornyelse. Det handler om at føre ideer og visioner ud i livet, og det har ikke været uden udfordringer, siger han.

Han tror dog stadig på, at han også i fremtiden kan udvikle godset og skabe nogle forhold, så næste generation har et godt grundlag at komme videre på.

Læs hele artiklen i Maskinbladet. Klik her:

Greven, der genopfandt godset: Alexander forener fortid og | Maskinbladet

Hun stod i kostalden med armene helt bogstaveligt talt i vejret den formiddag i august for snart to år siden, da hun fik beskeden på sin telefon.

23-årige Camilla Brøndahl Møller kunne med blot tyve dags varsel starte på drømmestudiet i København på grund af et afbud – hvis hun ellers var klar med så kort varsel.

Selvfølgelig var hun det, og 1. september 2021 blev en af de store dage i hendes liv, hvor hun tog fat på fem et halvt år med bøger, laboratorieforsøg og ikke mindst eksaminer på dyrlægestudiet under Københavns Universitet.

Camilla Brøndahl Møller viser andre unge, at en faglært landmand har gode muligheder for at uddanne sig videre eller gå andre veje. En landbrugsuddannelse kan føre i mange retninger og være et godt udgangspunkt for en akademisk uddannelse.

Vi sidder på Den go’e Kaffebar på Frederiksberg Allé. Camilla Brøndahl Møller får på bedste storby-maner en kop chai te og fortæller om, hvordan hun i sin tid valgte Gråsten Landbrugsskole.

Det blev indgangen til uddannelsen som dyrlæge og håbet om at blive fagdyrlæge i Sønderjylland med kvæg som speciale.

Læs hele historien om Camilla her

Folketingsvalget handlede om især om gift i drikkevandet.

Politikere, såkaldte uafhængige journalister, kommunikationsfolk, rådgivere og kommentatorer var enige.

Men der er også andre stemmer derude: Læs her:

Frustreret toksikolog: Vi spilder penge på at finde ufarlige pesticidrester

• Der bruges alt for mange midler på at lede efter ufarlige pesticidrester i drikkevand, mens farligere ting går under radaren, mener toksikolog Nina Karin Svanborg.

Toksikolog: Vi spilder penge på at finde ufarlige pesticidrester

Juni 2025.

Blandt de nye danske Michelin-stjerner er Pearl by Paul Proffitt med restaurant ned til Flensborg fjord, som åbnede i foråret.
En af gæsterne inden da var madanmelder Søren Frank, Berlingske, og han skriver, at de blev duperet af den imposante villa i Kruså ud til Flensborg Fjord. Den husede tidligere Restaurant Bind.
-Når jeg ikke på forhånd havde tippet Pearl til en Michelin-stjerne, skyldtes det, at menuen er mindre omfangsrig og maden generelt mere enkel og mindre elaboreret, end den er på nye københavnske stjernerestauranter som for eksempel Udtryk, skriver Søren Frank i anmeldelsen i Berlingske.

-Det gælder for den sags skyld også fransk-japanske Akmé i Nordhavn, som på trods af, at den ikke fik en stjerne, rangerer højere i min bog end Pearl.
Til gengæld må Pearl med en menupris på 995 kroner være landets billigste Michelin-stjernerestaurant. Restauranten tilbyder ikke mindst en billig genvej til Henne Kirkebys noget mere pebrede køkken, som Pearl ligger meget tæt på, hvilket i grunden ikke er så mærkeligt med tanke på, at Proffitt har tilbragt de sidste ni år i Henne ved siden af Cunningham.

Restaurantenten blev af Berlingske tildelt fem stjerner.
En række parametre såsom de elegante omgivelser, den gode service og vin bonner ud til Pearls fordel, fremgår det af anmeldelsen.
 

Le Broc er en middelalderby, som klistrer sig op til bjerget i Var-dalen nord for Nice i Sydfrankrig.

Byen er kendt af mange danskere, herunder ikke mindst medlemmer af Dansk Journalistforbund, som gennem årene siden 1989 har holdt ferie i DJFeries lejlighed i byen.

Det gør de stadig, holder ferie og bader i poolen med kildevand fra bjergene. Og de tager en tur på torvet i byen, hvor indehaveren af den lokale bar ofte laver arrangementer såsom direkte fodbold på storskærm, når Nice eller Marseille spiller, eller som denne fredag i september levende musik på torvet.

Se med her, når det er gang i Le Broc, mens stjernerne titter frem på himlen, og lysenes tændes på den anden side af dalen, på kanten af bjerget derovre.

Se videoen fra denne fredag aften med blues på torvet i Le Broc

Visselulles Vinbar er nemlig blevet nomineret i kategorien Best Spirits List ved The World’s Best Wine Lists Awards 2025.

”Vi åbnede vinbaren for at skabe noget særligt i Sønderborg, ikke for at blive verdensberømte. Derfor er det helt surrealistisk at stå som finalist i en global konkurrence, side om side med anerkendte barer og restauranter fra Californien, Dubai, Melbourne, Bahamas og Malaysia. At blive nævnt som Europas repræsentant viser, at passion, nørderi og kompromisløs kvalitet virkelig kan nå langt, også for en lille vinbar i Sønderborg i Danmark”, siger indehaver Kristian Lykke-Krogh til SønderborgNyt.

De internationale vindere kåres den 15. september 2025 ved en storstilet prisuddeling på det legendariske hotel The Savoy i London

46-årige Thomas Portmann-Zemf bor ved Heiligenkreuz 700 meter oppe i alperne ved Lucern i Schweiz. Læs reportagen om livet på en traditionel kvæg-ejendom.

Læs mere

Optimismen var stor i Argentina i 2013, hvor eksporten af soja var i fremgang. På gaden var befolkningen mere bekymret for landets økonomi. Inflationen lå på 15-20 procent. Læs også om dansker-højborgene syd for Buenos Aires ved at klikke på billedet.

Mælk er ikke bare mælk. Mejeriprodukter er ikke bare mejeriprodukter. Innovation og udvikling af nye mælketyper bl.a. til kaffen foregår konstant. Læs (på engelsk) reprotage fra den danske mejeriverden. Klik her og læs.

Olivier Nasti, der står i spidsen for den Michelin-stjernede gourmetrestaurant "La Table d'Olivier" i Kaysersberg ved Colmar i Alsace, er kåret som årets kok af den gastronomiske guide Gault et Millau.

For ham kommer udmærkelserne i en lind strøm. I 2020 vandt Olivier Nasti den femte toque for sin restaurant, sidste år blev hans konditor, Jordan Gasco, kåret som verdens bedste konditor.

"Det vil uundgåeligt betyde flere gæster, og da vi i forvejen hovedsagelig byder velkommen til et luksusklientel, er det essentielt hele tiden at forny os,” siger kokken til Fransk TV, France 3.

Skulle der opstå en lyst til at kigge ind på restauranten, er der al mulig grund til at have et opdateret kreditkort.

Link til restaurantens webside

Nice på den franske Middelhavskyst er spændende.

Men baglandet er mindst lige så interessant. Efter blot en halv time i bil går turen ad smallede og snoede bjergveje.

Prøv f.eks. flodbadning ved bjergbyen Gilette.

Ta’ på en vandretur ad grus- og stenveje ned til Pont de Cerise, som viser sig at være en gammel romersk bro over floden Esteron. Snør vandrestøvlerne og tag turen nedad og atter nedad til dalen, hvor floden bruser og kan høres på  lang afstand.

Her står tiden stille. Her er ro. Her kan man lade sig flyde med af strømmen eller lægge sig mellem de store sten og lade det friske vand bruse omkring ørene. 

Læs mere HER

Voldsomme begivenheder i slutningen af 1970’erne som en følge af politisk urolige tider i Italien og den italienske hovedstad fylder ikke meget i det romerske gadebillede i dag.

Og dog. To mindeplader inden for få hundrede meter i det centrale Rom erindrer om de voldsomme begivenheder i den nære fortid, som var ved at sætte demokratiet ud af spil i Italien midt under den kolde krig.

Mindepladen på bropillen på Trastevere-siden af broen tæt ved Piazza Belli fortæller om  19-årige Giorgiana Masi, som blev dræbt under en studenterdemonstration 12. maj 1977.

På den anden side af Tiberen, i en stille, lukket sidegade, Via Caetani, har den italienske politiker, Aldo Moro, fået en mindeplade. Han blev bortført af terroristgruppen De Røde Brigader og efter 55 dage myrdet.

Læs mere HER

CITAT

Jeg tror, den nye generation af journalister vælger faget, netop fordi de ikke kan lade være. De er idealister – ikke med nogen bestemt eller fælles politisk dagsorden, men med en ambition om gøre en forskel og om at gøre sig umage.
Ansvarshavende chefredaktør Jakob Nielsen om tale til nyuddannede på DMJX.

CITAT

“Mit Englisch kommt man durch, mit Deutsch weiter”.

Lykke Friis.

Læs flere citater HER

EU-Kommissionens repræsentation i København og Bruxelles tilbyder hver dag fyldige uddrag af danske mediers artikler om EU.

 Få den daglige opdatering her – vælg: EU i dagens aviser

Lær fransk – nyheder på et let fransk. 10 minutter hver dag:

Journal en français facile | RFI SAVOIRS

Tal og markedsnyt om landbruget – nye hver uge

Markedsblik (lf.dk)

10 excel-tips, du bør kende

Skal du arbejde eller læse i Berlin?

Så læs med her, for Berlin byder på en række skrivebordspladser for freelancere, soloprenører og studerende.

Hvert sted er forskelligt og har sin individuelle atmosfære – og omkostninger. Nogle coworking-rum er lidt mere end caféer, hvor du opfordres til at tage din bærbare computer frem.

I nogle har du en altomfattende brug af alt, hvad du finder der. Nogle tilbud har kaffe gratis og opkræver ikke ekstra for at bruge mødelokaler. Andre scorer med kunstudstillinger, et afslapningsområde som en have eller tagterrasse eller interne børnepasningstjenester.

Coworking er blevet en mainstream-ting. Under alle omstændigheder: Du kan komme til at møde og kende andre iværksættere, startups, freelancere, kreative og andre ligesindede.

Læs mere her.

3-værelses ferielejlighed udlejes. Tæt ved Amager Strandpark og Metro-station – med syv minutter til Københavns centrum.

Velegnet til par eller lille familie.

Lejligheden er en del af en forholdsvis lille ejendom med i alt 12 lejligheder og seks byhuse. Ligger på 1. sal med 150 meter til flere indkøbsmuligheder.

Amager Strandpark ligger blot 200 meter fra lejligheden og byder på 4,6 kilometer sand og vand med mulighed for at tage sig en dukkert, jogge, gå en tur eller bare nyde naturen og en kop kaffe.

Læs mere HER

Reportage fra dansk mejeribrug – på engelsk

Find vinklen og hold fokus på hovedbudskabet i et krydsfelt med strategien.  Årsag, løsning og resultat.

Ti gode råd, når du skriver en pressemeddelelse

Kommunikationsrådgiveren – i lyst og nød

Få fortalt de gode historier i spændingsfeltet mellem erhvervsliv og politik

Eksempel presseomtale politik

Dansk Journalistforbund udarbejder hvert år vejledende vilkår for freelancejournalistik.

Helt konkret tager vi en snak om prisen for hver enkelt opgave.

Læs mere om DJ-taksterne her