Europa har brug for proteiner, og Nordfyn har svaret - raps

Omtale i Effektivt Landbrug 30. april 2024

Belgien og Nordfyn, april 2024

Europa har brug for proteiner, var EU-fødevareministrene enige om, da de forleden mødtes i Genk i Belgien, og det vækker genklang i Danmark, hvor der bl.a. satses på udvikling af græsproteiner.

Men faktisk har Danmark en pæn stor produktion af proteinrige afgrøder. Det gælder eksempelvis raps, som er kendt for at levere olie til biodiesel, men som har en stor sidegevinst i form af bæredygtige proteinrige rapskager, som især bruges som foder til kreaturer. Dermed fortrænges importeret soja fra Argentina, Brasilien og USA til gavn for miljø og klima.

En storaftager af raps herhjemme er Emmelev A/S i Otterup på Nordfyn. Herfra sælges store mængder rapskager dels direkte til landmænd, dels til korn- og foderstofbranchen.

At der skal produceres mere protein er ikke en fremmed tanke for medejer af Emmelev, Morten Simonsen.

”Det gælder om at sætte ind på en række forskellige områder, men jeg vil gerne gøre opmærksom på raps-produktionen, som burde inddrages i strategien med at sikre en større selvforsyning,” siger Morten Simonsen.

”Raps er en velkendt afgrøde med en lang række fordele, som landmændene sætter pris på, og faktisk udgør de proteinrige rapskager 25 procent af udbyttet ved dyrkningen. Ud over biodiesel udvindes også glycerin og lecitin af rapsen, og vi er i fuld gang med at udvikle råvarer til humane fødevarer af rapskagerne, så rapsen også blive en del af fødevareproduktionen,” siger Morten Simonsen.

I Belgien er der også fokus på proteinerne. En af dem, der arbejder for at hente flere proteiner fra sine marker, er belgiske Wouter Saelens.
Han har gennem flere år forsøgt sig med sojabønner, men det lykkedes ikke alt for godt. Nu har han kastet sig over quinoa – endda baseret på dansk frømateriale.
 

Læs hele artiklen, klik efter denne linje Klik her

Englænderne lavede venstrekørsel på skinnerne i Europa

Går turen gennem Europa med tog, kan forvirringen brede sig. For englændernes venstrekørsel har påvirket jernbanenettet i flere lande, skriver Kristeligt Dagblad.

I Danmark og Tyskland befinder toget sig i højre sporbane, mens modkørende tog passerer til venstre.

Kører man i Belgien, Frankrig, Schweiz, Italien eller Portugal, kommer man til at befinde sig i venstre side, mens modkørende tog passerer til højre.

Forklaringen er, at England spillede en stor rolle i etableringen af store dele af jernbanenettet i 1800-tallet, fortæller René Schrøder Christensen, der er vicedirektør på Danmarks Jernbanemuseum, til Kristeligt Dagblad.

”Det handler i bund og grund om, at det var britiske entreprenører, der byggede og leverede materiellet til de første jernbanestrækninger mange steder i Europa. I et stort damplokomotiv sad kedlen i midten, hvilket ved de større lokomotiver fra sidste del af 1800-tallet betød, at lokomotivføreren enten skulle stå i højre eller venstre side og styre derfra. Her placerede englænderne føreren, så det passede med den venstrekørsel, de også havde på vejene,” siger han.

Europæiske lande har fra begyndelsen haft forskellige regler for, hvorvidt ryttere og hestevogne kørte på højre eller venstre side af vejen. I Danmark findes der vejforordninger tilbage fra 1700-tallet om, at man skulle køre i højre side, men faktisk var det meningen, at det danske jernbanenet skulle have fulgt det engelske, fortæller René Schrøder Christensen.

”I en dansk betjeningsvejledning fra 1862 står der, at togene skal holde til venstre. Men dengang havde vi ingen dobbeltspor i Danmark udover mellem København og Valby. Da vi først for alvor fik dobbeltspor efter år 1900, valgte man at køre højrekørsel som på danske veje,” siger han.

Selvom mange lande med tiden er skiftet fra venstre til højrekørsel for biler, er jernbanenettet ikke nødvendigvis fulgt med. Det gælder også for Sverige, som frem til 1967 havde venstrekørsel for biler og fortsat har venstrekørsel for tog. I nogle lande har man i dag både højre- og venstrekørsel.

Traktor-demo i Strasbourg

Michel Knecht til højre sammen med med-demonstranter i Strasbourg. Foto: KH.
 

EU-parlamentarikernes plenarmøde i Strasbourg i starten af februar fik et ekstra drys aktualitet, da et par hundrede franske landmænd mødte op for at vise deres utilfredshed med politikerne.

Europa vil os ikke. Frankrig vil os ikke. Nu har vi fået nok, og derfor demonstrerer vi, siger Michel Knecht. En blandt et par hundrede landmænd, som i dag er mødt op foran EU-parlamentet i Strasbourg, hvor parlamentarikerne i denne uge holder plenarmøde.

- Jeg får 41 cent for en liter mælk, men jeg skal have 50 cent for at holde trit med omkostningerne. Energi, foder, kunstgødning, alt er steget, og kraftigt i pris, og vi kan ikke følge med længere.

- EU og Frankrig stiller krav til os landmænd bl.a. om efterafgrøder og andre miljøtiltag. Snart kommer klimatiltag. Samtidig importeres masser af produkter, som slet ikke kan leve op til de krav. Det gælder oksekød fra Argentina, og det gælder fødevarer fra Kina og andre steder i verden, siger Michel Knecht.

Derfor er der brug for at vi får kompensation for de mange miljøtiltag, krav og de udgifter vi har til f.eks. efterafgrøder.

- Jeg ved ikke, om vi bliver ved med at demonstrere, men vi venter på, at vi får nogle politiske indrømmelser, siger Michel Knecht.

Han kan konstatere, at den franske regering er kommet med indrømmelser bl.a. når det gælder dieselafgiften. Demonstrationerne får også aftryk i EU-parlamentet, idet politikerne i morgen onsdag bruger et par timer på at snakke om, hvordan landbruget kan imødekomme ønsker om bæredygtighed på en fair måde.

Michel Knecht, mælkeproducent, Bourscheid, 40 km vest for Strasbourg

Turister kaster 7,5 mio. kr. i romersk fontæne

Trevi-fontænen i det centrale Rom er en af Europas mest besøgte turistattraktioner, og mange af de besøgende smider en mønt over skulderen og i vandet – det hedder sig, at så er de sikre på at komme tilbage til Rom.

Det nyder byen godt af, for turisterne kaster årligt omkring 1 mio. euro i fontænen. Det svarer til 7,5 mio. kr., som alle går til velgørenhed

Hver dag bliver det til 3.000 euro, og en gang om ugen – meget tidligt om morgenen – går kommunens medarbejdere i gang med at støvsuge mønterne op fra fontænens bund. Det sker under overværelse af betjente med maskinpistoler for at sikre de ansatte mod røveri.

Trevi-fontænen er kendt for sin storslåede og overdådige barokstil. Den består af en imponerende facade, der er flankeret af statuer af havvæsner og allegoriske figurer. Centralt i fontænen står Neptun, havets gud, der troner på en skaldyrsvogn trukket af hippocampus-havheste.

Trevi-fontænen er bl.a. blevet populær via film og bøger. Den dukker op i scener i flere film, mest berømt i Federico Fellinis "La Dolce Vita" fra 19600, hvor Anita Ekberg i rollen som Sylvia tager et berømmelige aften-bad i Trevi-fontænen i Rom.

Filmen vandt De Gyldne Palmer ved Filmfestivalen i Cannes.

Camilla er faglært landmand - og tager nu skridtet videre i København

23-årig sønderjyde er uddannet på Gråsten Landbrugsskole og har arbejdet på kvægbrug i ind- og udland, og det er et godt udgangspunkt for at læse videre til dyrlæge i København.

 Af Karsten Himmelstrup

Hun stod i kostalden med armene helt bogstaveligt talt i vejret den formiddag i august for snart to år siden, da hun fik beskeden på sin telefon.

23-årige Camilla Brøndahl Møller kunne med blot tyve dags varsel starte på drømmestudiet i København på grund af et afbud – hvis hun ellers var klar med så kort varsel.

Selvfølgelig var hun det, og 1. september 2021 blev en af de store dage i hendes liv, hvor hun tog fat på fem et halvt år med bøger, laboratorieforsøg og ikke mindst eksaminer på dyrlægestudiet under Københavns Universitet.

Camilla Brøndahl Møller viser andre unge, at en faglært landmand har gode muligheder for at uddanne sig videre eller gå andre veje. En landbrugsuddannelse kan føre i mange retninger og være et godt udgangspunkt for en akademisk uddannelse.

Vi sidder på Den go’e Kaffebar på Frederiksberg Allé. Camilla Brøndahl Møller får på bedste storby-maner en kop chai te – selvfølgelig - og hun fortæller om, hvordan hun i sin tid valgte Gråsten Landbrugsskole efter et ophold på efterskole.

Det blev indgangen til uddannelsen som dyrlæge og håbet om at blive fagdyrlæge i Sønderjylland med kvæg som speciale.

Læs hele historien om Camilla her

Paris vil også have en del af David Bowie

Der er spor efter rockmusikeren og sangeren David Bowie i Berlin og London – og nu også i Paris.

Gadenavnet »Rue David Bowie« bliver nu officielt i det centrale 13. arrondissement i Paris, skriver medierne.

Bystyret i Paris vil navngive gaden – otte år efter sangerens død. Gaden ligger i et område, som er multikulturelt og præget af både klassiske bygninger og moderne højhuse. Det bliver ikke nødvendigt at sløjfe et andet gadenavn for Bowies skyld, da gaden er nyopført i forbindelse med byfornyelse i området. Den har også omfattet det modernistiske bibliotek François Mitterrand.

Hidtil har gaden haft en teknisk betegnelse »VoieDZ/13«, hvilket Bowie måske havde syntes om, da han selv anvendte titler som »TVC15« og »5:15«, skriver medierne.

David Bowie døde den 10. januar 2016 af leverkræft, og ville være blevet 77 år på mandag 8. januar. Hans karriere tog fart i 1969 med hitsinglen »Space Oddity«.

Blandt hans mest kendte sange og albums er »Ziggy Stardust and the Spiders from Mars« og »Aladdin Sane« samt kommercielle hits som »Let’s Dance« og »China Girl«.

Paris havde ikke den store betydning i Bowies liv sammenholdt med London, Berlin og Los Angeles, men den franske avantgarde inden for teaterkulturen havde indvirkning på hans visuelle stil.

Bowie har stadig mange fans i Frankrig, og indvielsen af den nye gade mandag følges op med en hyldest til Bowie om aftenen i bydelens rådhus, hvor der også åbnes en Bowie-udstilling.

Foto: Vægmaleri fra Brixton, London. Af Karsten Himmelstrup.

God råd, når talen skrives

Anita Furu er uddannet økonom og har blandt andet arbejdet i Erhvervsministeriet og Statsministeriet, hvor hun gennem 14 år blev fast taleskriver for skiftende statsministre.

Hun er i dag fuldtidsforfatter og freelancetaleskriver. Hendes nye bog, ”Flygtige ord”, er udkommet på forlaget Gutkind, og i den forbindelse har hun været i fokus i medierne. I Kristeligt Dagblad giver hun disse 12 råd til en god tale.

1 Brug tilhørernes tid på en måde, så de føler, at den ikke er spildt.

2 Fastlæg talens formål – hvad vil du opnå?

3 Find ud af, hvad du vil – og sig det.

4 Tænk ikke kun på, hvad du siger, men også på, hvad publikum hører.

5 Hav en klar struktur – ros og vid i starten, byg logisk op, og slut højt.

6 Fortæl historier og giv tid til at folde dem ud.

7 Research – hele tiden.

8 At skrive en tale er et samarbejde – lyt til kloge mennesker.

9 Brug et enkelt, konkret og levende sprog.

10 Læs talen højt for dig selv – hvis du keder dig, så skriv om eller tag ud.

11 Skær 20 procent fra i sidste redigering.

12 Husk, at mange fantastiske taler bryder med ovenstående principper – undtagen det første.