Et møde med daværende formand for landbrugsudvalget i EU-parlamentet, Norbert Lins fra Tyskland.

Mikkel Dreyer, Fyn, driver gårdbutik med salg af bl.a. kød fra økologiske frilandsgrise. 

Lars Nielsen, Nordfyn, viste EU-parlamentariker Asger Christensen rundt på sit gård-biogasanlæg.

Mathilde Lørup og datteren Mette Marie fra Felsted er vilde med at vise deres ponyer frem på dyrskue.

Mark Hausted, Bobøl, holder af de små Jersey-køer, som går i en lejet stald.

Brian Holm og hustruen Ingeborg har udviklet en stor produktion af økologiske frilandsgrise.

Købte gods i det tidligere DDR efter Murens Fald

Efter mere end 32 år med grise i Tyskland er Henning Schroll på godset Gut Dennin i Mecklenburg ovre ved den polske grænse i tvivl. Skal der bygges nye stalde, som lever op til nye velfærdskrav, til fedesvinene?

Fynske Henning Schroll har nok mere end nogen anden fingeren på pulsen, når det gælder dansk og tysk griseproduktion.

Henning Schroll mærker, at usikkerheden i Tyskland vokser i takt med, at politikerne stiller stadig større krav om dyrevelfærd. Skal der investeres? Hvornår kommer der yderligere krav? Det er nogle af de spørgsmål, han og andre producenter stiller sig selv og hinanden.

- I dag har griseproducenterne hernede ikke den store lyst til at investere i produktionen, og jeg er også afventende, siger Henning Schroll.

Læs artikel i Maskinbladet - klik her:

Efter 32 år med grise i Tyskland: - Vi er afventende og i tvivl | Maskinbladet

Traktor-demo foran parlamentet i Strasbourg

EU-parlamentarikernes plenarmøde i Strasbourg i starten af februar 2024 fik et ekstra drys aktualitet, da et par hundrede franske landmænd mødte op for at vise deres utilfredshed med politikerne.

Europa vil os ikke. Frankrig vil os ikke. Nu har vi fået nok, og derfor demonstrerer vi, siger Michel Knecht. En blandt et par hundrede landmænd, som mødte op foran EU-parlamentet i Strasbourg, hvor parlamentarikerne holdt plenarmøde.

- Jeg får 41 cent for en liter mælk, men jeg skal have 50 cent for at holde trit med omkostningerne. Energi, foder, kunstgødning, alt er steget, og kraftigt i pris, og vi kan ikke følge med længere.

- EU og Frankrig stiller krav til os landmænd bl.a. om efterafgrøder og andre miljøtiltag. Snart kommer klimatiltag. Samtidig importeres masser af produkter, som slet ikke kan leve op til de krav. Det gælder oksekød fra Argentina, og det gælder fødevarer fra Kina og andre steder i verden, siger Michel Knecht.

- Jeg ved ikke, om vi bliver ved med at demonstrere, men vi venter på, at vi får nogle politiske indrømmelser, siger Michel Knecht.

Michel Knecht, mælkeproducent, Bourscheid, 40 km vest for Strasbourg

Anja Siemers kan blive Hamborgs sidste svineproducent

 Store krav i fremtiden til indretning af stalde til smågrise og slagtesvin får masser af producenter i Tyskland til at overveje at stoppe.

Det gælder også i det sydøstlige Hamborg, hvor storbyens sidste svineproducent holder til. I denne tid overvejer Anja Siemers og hendes familie, om de skal fortsætte, og de har foreløbigt besluttet at stoppe med produktionen af smågrise og i stedet sætte flere slagtesvin ind i de eksisterende stalde.

Men noget tyder på, at det kun er en løsning for de kommende år. Derefter kan det blive et endeligt farvel til byens sidste svineproduktion.

Hernede i den sydøstlige udkant af Hamborg, hvor floden Elben strømmer ind i den nordtyske storby sydfra, har familien haft svineproduktion gennem flere generationer. Bedriften ligger i læ af diget og klemt inde mellem to store, moderne gartneri-drivhuse, som er udgangspunkt for leverancer af grøntsager til byens befolkning. Så nybyggeri eller modernisering af staldene kan blive problematisk - der mangler plads.

Læs artiklen i Maskinbladet. Klik her:

De sidste grise kan snart forsvinde ud af Hamborg | Maskinbladet

Greven, der genopfandt godset: Alexander forener fortid og fremtid

Vi har fået lov til at kigge indenfor på godset Gut Damp på en varm sommerdag, hvor greven tager imod. Godset ligger mellem Flensborg og Kiel og ud til Østersøen, og Alexander Graf zu Reventlow lægger ikke skjul på, at han først og fremmest er landmand og dyrker jorden. Det er hele grundlaget for godset.

Men landbruget alene er ikke længere nok, hvis godset skal overleve, fortæller han.

At Alexander Graf zu Reventlow som ung skulle tilbage, var et vilkår.

- Det vidste jeg skulle ske en dag, og jeg har siden forsøgt at bevare traditionerne her på stedet samtidig med, at jeg arbejder for at skabe transformation og fornyelse. Det handler om at føre ideer og visioner ud i livet, og det har ikke været uden udfordringer, siger han.

Han tror dog stadig på, at han også i fremtiden kan udvikle godset og skabe nogle forhold, så næste generation har et godt grundlag at komme videre på.

Læs hele artiklen i Maskinbladet. Klik her:

Greven, der genopfandt godset: Alexander forener fortid og | Maskinbladet

Camilla er faglært landmand - og tager nu skridtet videre i København

Hun stod i kostalden med armene helt bogstaveligt talt i vejret den formiddag i august for snart to år siden, da hun fik beskeden på sin telefon.

23-årige Camilla Brøndahl Møller kunne med blot tyve dags varsel starte på drømmestudiet i København på grund af et afbud – hvis hun ellers var klar med så kort varsel.

Selvfølgelig var hun det, og 1. september 2021 blev en af de store dage i hendes liv, hvor hun tog fat på fem et halvt år med bøger, laboratorieforsøg og ikke mindst eksaminer på dyrlægestudiet under Københavns Universitet.

Camilla Brøndahl Møller viser andre unge, at en faglært landmand har gode muligheder for at uddanne sig videre eller gå andre veje. En landbrugsuddannelse kan føre i mange retninger og være et godt udgangspunkt for en akademisk uddannelse.

Vi sidder på Den go’e Kaffebar på Frederiksberg Allé. Camilla Brøndahl Møller får på bedste storby-maner en kop chai te og fortæller om, hvordan hun i sin tid valgte Gråsten Landbrugsskole.

Det blev indgangen til uddannelsen som dyrlæge og håbet om at blive fagdyrlæge i Sønderjylland med kvæg som speciale.

Læs hele historien om Camilla her

Meteorologi-udd. lukket - nu dårligere prognoser

Snestorm, farligt vejr. Orkan.

Ordene er mange, når vi bliver advaret om vejret, og prognoser sendes ud.

Nogle gange har vejrvarsler vist sig mindre alvorlige end først meldt ud. Er man blevet dårligere til at forudsige vejret, lyder spørgsmålet fra Kristeligt Dagblad til Eigil Kaas, som er atmosfære-, vejr- og klimaforsker og professor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

-Nej, lyder svaret.

-Man er blevet voldsomt meget bedre til at lave vejrprognoser. I dag kan man levere en 10-døgnsprognose, der er lige så præcis som en tredøgnsprognose var i gamle dage.

Det, der kan diskuteres, er den videre formidling af prognoserne.

Der mangler folk, som har matematikken og fysikken helt på plads. Nogen, der har den baggrundsviden, som man havde i gamle dage, for hvordan hele atmosfæren opfører sig. Der er stadig nogle få fagfolk tilbage, men der er ikke nok, som virkelig ved noget om de dybere sammenhænge.

Der er mange, som kan blive nervøse, når de læser prognoser, og gerne vil være på den sikre side. Det gør, at man nogle gange råber vagt i gevær, uden at der måske er så meget at være bange for.

Der er ikke længere er nogen meteorologuddannelse i Danmark. Vi er vel nærmest det eneste land i Europa, hvor det forholder sig sådan. Man har på Københavns Universitet nedlagt uddannelsen, fordi der ikke var nok studerende – så det kunne ikke hænge sammen økonomisk.

Ny Michelin-stjerne ved Flensborg fjord

Juni 2025.

Blandt de nye danske Michelin-stjerner er Pearl by Paul Proffitt med restaurant ned til Flensborg fjord, som åbnede i foråret.
En af gæsterne inden da var madanmelder Søren Frank, Berlingske, og han skriver, at de blev duperet af den imposante villa i Kruså ud til Flensborg Fjord. Den husede tidligere Restaurant Bind.
-Når jeg ikke på forhånd havde tippet Pearl til en Michelin-stjerne, skyldtes det, at menuen er mindre omfangsrig og maden generelt mere enkel og mindre elaboreret, end den er på nye københavnske stjernerestauranter som for eksempel Udtryk, skriver Søren Frank i anmeldelsen i Berlingske.

-Det gælder for den sags skyld også fransk-japanske Akmé i Nordhavn, som på trods af, at den ikke fik en stjerne, rangerer højere i min bog end Pearl.
Til gengæld må Pearl med en menupris på 995 kroner være landets billigste Michelin-stjernerestaurant. Restauranten tilbyder ikke mindst en billig genvej til Henne Kirkebys noget mere pebrede køkken, som Pearl ligger meget tæt på, hvilket i grunden ikke er så mærkeligt med tanke på, at Proffitt har tilbragt de sidste ni år i Henne ved siden af Cunningham.

Restaurantenten blev af Berlingske tildelt fem stjerner.
En række parametre såsom de elegante omgivelser, den gode service og vin bonner ud til Pearls fordel, fremgår det af anmeldelsen.
 

Se og hør blues på torvet i Le Broc i Sydfrankrig

Le Broc er en middelalderby, som klistrer sig op til bjerget i Var-dalen nord for Nice i Sydfrankrig.

Byen er kendt af mange danskere, herunder ikke mindst medlemmer af Dansk Journalistforbund, som gennem årene siden 1989 har holdt ferie i DJFeries lejlighed i byen.

Det gør de stadig, holder ferie og bader i poolen med kildevand fra bjergene. Og de tager en tur på torvet i byen, hvor indehaveren af den lokale bar ofte laver arrangementer såsom direkte fodbold på storskærm, når Nice eller Marseille spiller, eller som denne fredag i september levende musik på torvet.

Se med her, når det er gang i Le Broc, mens stjernerne titter frem på himlen, og lysenes tændes på den anden side af dalen, på kanten af bjerget derovre.

Se videoen fra denne fredag aften med blues på torvet i Le Broc

Bar I Sønderborg nomineret til Best Spirits List

Visselulles Vinbar er nemlig blevet nomineret i kategorien Best Spirits List ved The World’s Best Wine Lists Awards 2025.

”Vi åbnede vinbaren for at skabe noget særligt i Sønderborg, ikke for at blive verdensberømte. Derfor er det helt surrealistisk at stå som finalist i en global konkurrence, side om side med anerkendte barer og restauranter fra Californien, Dubai, Melbourne, Bahamas og Malaysia. At blive nævnt som Europas repræsentant viser, at passion, nørderi og kompromisløs kvalitet virkelig kan nå langt, også for en lille vinbar i Sønderborg i Danmark”, siger indehaver Kristian Lykke-Krogh til SønderborgNyt.

De internationale vindere kåres den 15. september 2025 ved en storstilet prisuddeling på det legendariske hotel The Savoy i London

Schweizer-bjergbonden

46-årige Thomas Portmann-Zemf bor ved Heiligenkreuz 700 meter oppe i alperne ved Lucern i Schweiz. Læs reportagen om livet på en traditionel kvæg-ejendom.

Læs mere

Argentina buldrer frem

Optimismen var stor i Argentina i 2013, hvor eksporten af soja var i fremgang. På gaden var befolkningen mere bekymret for landets økonomi. Inflationen lå på 15-20 procent. Læs også om dansker-højborgene syd for Buenos Aires ved at klikke på billedet.

Innovation i dansk mejeribrug

Mælk er ikke bare mælk. Mejeriprodukter er ikke bare mejeriprodukter. Innovation og udvikling af nye mælketyper bl.a. til kaffen foregår konstant. Læs (på engelsk) reprotage fra den danske mejeriverden. Klik her og læs.

Titlen Årets kok går til Alsace

Olivier Nasti, der står i spidsen for den Michelin-stjernede gourmetrestaurant "La Table d'Olivier" i Kaysersberg ved Colmar i Alsace, er kåret som årets kok af den gastronomiske guide Gault et Millau.

For ham kommer udmærkelserne i en lind strøm. I 2020 vandt Olivier Nasti den femte toque for sin restaurant, sidste år blev hans konditor, Jordan Gasco, kåret som verdens bedste konditor.

"Det vil uundgåeligt betyde flere gæster, og da vi i forvejen hovedsagelig byder velkommen til et luksusklientel, er det essentielt hele tiden at forny os,” siger kokken til Fransk TV, France 3.

Skulle der opstå en lyst til at kigge ind på restauranten, er der al mulig grund til at have et opdateret kreditkort.

Link til restaurantens webside

Bjergbadning ved Nice

Nice på den franske Middelhavskyst er spændende.

Men baglandet er mindst lige så interessant. Efter blot en halv time i bil går turen ad smallede og snoede bjergveje.

Prøv f.eks. flodbadning ved bjergbyen Gilette.

Ta’ på en vandretur ad grus- og stenveje ned til Pont de Cerise, som viser sig at være en gammel romersk bro over floden Esteron. Snør vandrestøvlerne og tag turen nedad og atter nedad til dalen, hvor floden bruser og kan høres på  lang afstand.

Her står tiden stille. Her er ro. Her kan man lade sig flyde med af strømmen eller lægge sig mellem de store sten og lade det friske vand bruse omkring ørene. 

Læs mere HER

Terrormord mindes i Rom

Voldsomme begivenheder i slutningen af 1970’erne som en følge af politisk urolige tider i Italien og den italienske hovedstad fylder ikke meget i det romerske gadebillede i dag.

Og dog. To mindeplader inden for få hundrede meter i det centrale Rom erindrer om de voldsomme begivenheder i den nære fortid, som var ved at sætte demokratiet ud af spil i Italien midt under den kolde krig.

Mindepladen på bropillen på Trastevere-siden af broen tæt ved Piazza Belli fortæller om  19-årige Giorgiana Masi, som blev dræbt under en studenterdemonstration 12. maj 1977.

På den anden side af Tiberen, i en stille, lukket sidegade, Via Caetani, har den italienske politiker, Aldo Moro, fået en mindeplade. Han blev bortført af terroristgruppen De Røde Brigader og efter 55 dage myrdet.

Læs mere HER