Den gamle sporvogn fra Strasbourg

I en skov i det nordlige Alsace, langt fra alfarvej, står en forladt sporvogn midt mellem træerne. Vognen, der stammer fra begyndelsen af ​​det 20. århundrede, blev fundet den 30. oktober 2022 af fotograf Cédric Schell.

"Et rigtigt stykke kunst fra gamle dage". Det er med disse ord, at Cédric Schell, professionel fotograf siden 2018, beskriver sin opdagelse den 30. oktober, fortæller France 3 på deres webside.

Da fotografen begiver sig ind i skoven i det nordlige Alsace for at tage billeder for turistkontoret, opdager han en gammel sporvogn fra Compagnie des transports strasbourgeois (CTS) midt i det grønne.

Da han vendte hjem, beslutter Cédric at offentliggøre et første skud på sin Facebook-side. Et par timer senere kommenterede hundredvis af internetbrugere hans udgivelse, og nogle fortalte ham, at det var en gammel CTS-sporvogn fra 1870'erne-1960'erne.

Nogle privatpersoner kontakter ham direkte og forklarer ham, at visse vogne ville blive brugt i skoven for at "observere dyrene".

"Nogle entusiaster fortalte mig, at andre forladte vogne også ville kunne observeres i andre skove nær Strasbourg".

Michaël Lehmann, jernbaneentusiast og ejer af Strasbourg-Tramways hjemmeside, fortæller, at størstedelen af ​​de gamle Strasbourg-sporvogne blev ødelagt og brændt i 1960'erne". Det skete i forbindelse med, at der blev sat busser ind på ruter i Strasbourg.

Kun få af de gamle blev reddet.Vognen i skoven er fra den tyske fabrikant Herbrand og fra 1908. Dengang kørte 11 sporvognslinjer i Strasbourg.

Efter Første Verdenskrig oplevede CTS-sporvognene stor succes med 54,6 millioner mennesker transporteret om året.

Det er ikke ualmindeligt at finde dem i Alsace-skove. De står langt fra vandrestierne og blev engang brugt af jægere som jagtskjul.

En smuk krop, der minder os om, at sporvognen "var, er og bliver" en institution i Strasbourg.

Foto: Moderne sporvogn i Strasbourg.

Se billeder af den gamle sporvogn her

EU-forslag om at udfase diesellastbiler

Februar 2023

EU-Kommissionen offentliggjorde tirsdag et forslag om, at klimakravene til nye lastbiler strammes, så de i 2040 udleder 90 procent mindre drivhusgasser end i 2019.

Allerede i 2030 bliver producenterne mødt med krav om, at deres nye lastbiler samlet set skal udlede 45 procent færre drivhusgasser end i 2019. I 2035 skal reduktionen nå 65 procent, hvilket stiger yderligere til 90 procent i 2040.

"I 2050 skal næsten alle køretøjer på vores veje ikke udlede CO2," siger Frans Timmermans, EU's kommissær for den grønne omstilling.

I langt de fleste områder betyder det et farvel til diesel, som kun holdes i live af hensyn til områder med bjerge og ekstrem kulde, der udfordrer elektriske køretøjer, forklarede Timmermans.

Kommissionens forslag blev fremsat samme dag, som EU-Parlamentet rent proforma godkendte de nye regler, der fra 2035 vil gøre det umuligt at sælge nye benzin-og dieseldrevne personbiler og varebiler.

Parlamentariker: Uambitiøst

Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet, mener, det er "meget uambitiøst", at EU-Kommissionen ikke foreslår en fuld udfasning af diesellastbiler i 2040.

EU-klimakommissær Frans Timmermanns mener, det er er for tidligt at sætte en dato på, hvornår den sidste diesel-lastbil skal rulle ud på vejene.

"På et tidspunkt skal vi have målet op på 100 procent, men for nuværende kan vi endnu ikke sige, hvornår alle lastbiler og busser kan være uden emissioner med den teknologi, vi har til rådighed," sagde Frans Timmermanns i en kommentar.

Han mener, at der er gode grunde til, at indsatsen inden for lastbiler ikke er lige så ambitiøs som for personbiler: Det kræver langt mere strøm på batteriet at drive en ellastbil end en personbil.

Frans Timmermans mener ikke, lastbilerne skal skifte til grønt brændstof produceret med strøm, herhjemme kendt som power-to-x. Det brændstof skal reserveres til fly, forklarede han.

Råd vil have fast dato

Klima- og transportrådgiver i Rådet for grøn Omstilling, Daria Rivin, kritiserer i en pressemeddelelse Europa-Kommissionen for at misse en mulighed for at lukke døren helt for den sorte vejtransport.

"Uden en udfasningsdato for salg af fossile lastbiler bliver det så godt som umuligt for EU at nå klimamålet i 2050 og endnu sværere for Danmark at nå sit mål i 2045. Lastbiler holder i gennemsnit 18 år i Europa. Derfor er det nødvendigt med et endegyldigt farvel til forbrændingsmotoren senest i 2035," udtaler hun.

Daria Rivin og fortsætter:

”Grøn omstilling og industripolitik går hånd i hånd. Europa risikerer at miste vital investerings- og konkurrencekraft i forhold til batteriproduktion, forarbejdning af råvarer og metaller og tabe fodfæste i den grønne omstilling af transportsektoren.”

Branche er positiv

Henriette Kjær, chef for den politiske afdeling i transportorganisationen ITD, er ifølge Politiken positiv over for forslaget:

»Vi havde frygtet, at man ville have en fuldstændig udfasning af forbrændingsmotoren i 2040. Men med udspillet er der stadig plads til, at de tungere køretøjer, som der ikke er fundet holdbare alternativer til endnu, kan blive ved med at køre«, siger hun.

EU-Kommissionens forslag skal nu forhandles med både parlamentet og medlemslandene. 

Fakta

I 1886 rullede de første biler med forbrændingsmotorer i Europa ud fra Benzfabrikken i Stuttgart i Tyskland

Ifølge kommissionen udleder lastbiler 6 procent af Europas drivhusgasser

Udslippet er steget støt siden 2014, og der forventes en fortsat stigning i antallet af lastbiler på de europæiske motorveje

Den tunge transport står for næsten 30 procent af vejtransportens CO2-udledning i Europa. De udgør to procent af køretøjerne.

Antallet af lastbiler forventes at stige med mere end 40 procent frem mod 2050.

 Vejtransport og særligt den tunge transport er en af de største kilder til forurening af fine partikler og NOx-udledning, hvilket giver omtrent 350.000 for tidlige dødsfald om året i EU. 

Stort fald i antal af landbrugs-dyr

Mink, køer og svin er i tilbagegang i Danmark, og det sker stille og roligt uden de store overskrifter.

Den animalske produktion skal ned af hensyn til klimabelastningen og miljøet, lyder budskaberne fra dele af det politiske bagland. Men faktisk falder den animalske produktion år for år. Lige nu er svineproduktionen i et kraftigt fald som en følge af økonomiske problemer i branchen.

Jyllands-Posten skriver, at bestanden af grise på danske gårde er faldet til det laveste niveau i 22 år. Det rammer produktionen på slagterierne og eksporten af svinekød og dermed arbejdspladser.

Den samlede bestand af grise på danske gårde er det seneste år faldet med 1,3 mio. dyr svarende til et dyk på 9,9 pct. Det viser nye opgørelser fra Danmarks Statistik, som avisen har haft fat i.

Reduktionen i bestanden af grise er accelereret gennem hele 2022, og det aktuelle fald er det største siden andet kvartal i 2008. Bestanden af grise er nu faldet til 11,9 mio., hvilket er det laveste niveau i 22 år.

»Vores omkostninger til især foder og energi er stukket helt af. Mange svineproducenter har valgt at tømme staldene for grise og sælge årets høst af korn til gode priser. Det er en bedre forretning end at bruge kornet til foder til grise, som man senere må sælge med tab,« siger Jeppe Bloch Nielsen, formand i Landsforeningen af Danske Svineproducenter, til avisen.

For året som helhed har det gennemsnitlige tab i branchen været omkring 2,20 kr. pr. produceret kilo kød.

Opgørelserne fra Danmarks Statistik viser, at bestanden af slagtesvin det seneste år er faldet 11,5 pct. – det største fald siden 2009. Bestanden af drægtige søer – som er retningsgivende for den fremtidige produktion – er faldet 9,2 pct. det seneste år.

I runde tal produceres der årligt knap 33 mio. grise i Danmark – heraf opfedes og slagtes 19 mio. i Danmark, mens 14 mio. eksporteres som levende smågrise.

Det går lidt bedre for kvægbruget, men den langsigtede tendens er tydelig: Kvægbestanden er halveret på 40 år. Den er på godt 1,4 mio. dyr og har været svagt faldende. I 1980 var den på 3 mio. dyr.

Til gengæld produceres mere mælk, idet mælkeydelsen pr. ko har været kraftigt stigende.

xxxxx

xxxxx